Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
MAGNUS DEN GODE
kan have gjort flere Strejftog til Ægypten. En anden af Haralds senere
Hof-skalde, Stuf, der digtede en Draapa om Harald, og, hvad hans Bedrifter
udenlands angaar, skal nøje have rettet sig efter hvad han hørte Harald selv og flere
af hans Stalbrødre fortælle, taler ogsaa om et Tog, Harald skulde have gjort til
Palæstina, for at underkaste Jerusalem den græske Kejser. Stuf siger ikke
udtrykkeligt, at han erobrede Jerusalem selv, men han nævner dog, at hele den
øvre Deel af Landet godvillig, og uden at herjes, underkastede sig. Han tilføjer,
at Harald overvandt og fældede mange Ugjerningsmænd ved Jordanflodens
Bredder1. Den prosaiske Sagaberetning, hvortil disse Vers af Stuf anføres, lader
Harald erobre hele Jorsalaland uden Sverdslag, lader ham i Jerusalem ofre rige
Gaver til Christi Grav, det hellige Kors og mange andre Helligdomme, og derpaa
ved at dræbe Røvere og onde Ugjerningsmænd frede Vejen ud til Jordan, hvor
han efter Pilegrimenes Viis badede sig. Da det nu er en bekjendt Sag, at
Palæstina og Jerusalem paa denne Tid stode under den ægyptiske Khalif, og at
Kejser Romanos ej alene ikke tilbageerobrede dem, men ikke engang gjorde noget
Forsøg derpaa, er det let at indsee, at Harald ikke kan have udført saa store
Bedrifter her, som dem, Sagaen tillægger ham. Derimod er det ikke usandsynligt,
at den godvillige Underkastelse af Landets øvre Deel, hvorom Stuf taler, har
bestaaet deri, at enkelte Borge eller Distrikter, som tilhørte den oven omtalte
Emir af Tripolis i Syrien, til hvis Understøttelse Toget til Syrien og Ægypten
blev foretaget, have underkastet sig Grækernes Hær. Vi erfare derhos, at den
ægyptiske Khalif døde i 1036, at hans Efterfølger, der havde en græsk Moder,
og var gunstigt stemt mod de Christne, sluttede Fred med Kejseren paa 30 Aar,
og gav dem Tilladelse til at gjenopbygge det nedbrændte Tempel i Jerusalem2.
Ligesom dette var den bedste Lejlighed for Harald til at kunne forrette sin
Andagt i Jerusalem, saaledes kunde det maaskee af de forfængelige Græker betragtes
eller udtydes som et Underkastelsestegn. Det bliver da ogsaa heel sandsynligt,
at Harald opholdt sig paa hine Kanter, i Syrien, Palæstina, og ved den ægyptiske
1 Harald Haardraades Saga, Cap. 11. Snorre, Cap. 12. Fagrsk., Cap. 159.
2 Kedrenos, S. 739. Der staar her: «da den ægyptiske Emir al Mumenin var død, sendte hans Hustru,
der var den christelige Religion hengiven, Gesandter tilligemed sin Søn til Kejseren, for at bede om Fred,
hvilken Kejseren tilstod for 30 Aar». Dette er den sidste Begivenhed, som omtales i Aaret 6544, eller
fra September 1035 til August 1036. Til dette sidste Aar maa saaledes Fredsslutningen henføres, eller
i alle Fald være gaaen forud for Byggetilladelsen. Naar nu Kedren allerede tidligere, ved 1033—34 og
endnu under Romanos’s Levetid (S. 731), omtaler den ægyptiske Emirs Død, og den Tilladelse, hans
Søn og Efterfølger efter sin christne Moders Tilskyndelse gav til at gjenopbygge Christi Kirke i
Jerusalem, med Tilføjelse af at Romanos ej fik Kirken bygget færdig, — da maa enten denne Angivelse
være urigtig, eller Fredsslutningen maa ligeledes henføres til 1034. Men 1036 har dog største
Sandsynlighed for sig, da man veed, at den ægyptiske Khalif Dhaher i dette Aar døde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
