Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD SIGURDSSØN I PALÆSTINA OG ÆGYPTEN
59
Grændse (altsaa i Serkland og Blaaland), lige indtil 1036 eller maaskee 1037; at
han i den Tid for det meste var beskjeftiget med krigerske Foretagender — her
kan han maaskee have hjulpet til at indtage hine 80 Byer — men at han
tilsidst, efter Fredsslutningen, gjorde en Pilegrimsrejse til Jerusalem og Jordan.
Hid er han altsaa ikke kommen som Erobrer eller endog som Kriger, men kun
som en beskeden Pilegrim. Vejen til Jordan var dog i hine Tider, som nu, saa
foruroliget af røverske Beduiner, at Harald neppe har gjort denne Rejse
ubevæbnet, eller uden Bedækning. Saaledes kan man meget vel forstaa, hvorledes
han, skjønt fredelig Pilegrim, dog kunde komme til at kæmpe med Røverne ved
Jordan. Man kan ogsaa meget vel forstaa, hvorledes hans og hans Kammeraters
Beretning herom, allerede fra først af maaskee noget pralende, siden, ved at gaa
fra Mund til Mund, er bleven mere og mere overdreven, saa at Harald omsider
fremtræder som Befalingsmand paa et stort Erobringstog. Men merkeligt er det
her, at Stuf, skjønt han øjensynligt, enten af Smigreri, eller fordi han var
misledet ved de ham givne Meddelelser, tildeler Harald en mere fremragende Rolle
end han virkelig har spillet, dog, som ovenfor ytret, slet ikke nævner noget om,
at Jerusalem selv blev erobret. Dette have saaledes heller ikke Harald og hans
Stalbrødre sagt, hvor meget de end ellers kunne have pralet.
Medens Harald efter denne Tidsberegning endnu opholdt sig i Orienten1,
udførte Zoe den længe nærede Mordplan mod sin Mand, Kejser Romanos. Hun
lod ham give en langsomt dræbende Gift, der kastede ham paa et smerteligt
Sygeleje; men da det dog, som det lader, varede hende for længe, inden han opgav
Aanden, lod hun ham, Skjærthorsdag d. Ilte April 1034, kvæle i Badet, og egtede
endnu samme Dag sin Elsker Michael, der nu ved hendes Side besteg Kejsertronen,
uden at enten hun eller han dog nød synderligt godt af hiin Udaad, da han
plagedes af et epileptisk Tilfælde og endnu mere af Samvittighedsnag, førte en
ulykkelig Tilværelse, og følte sine Livskræfter daglig aftage2. Han kunde derfor heller
1 Det er allerede ovenfor nævnt, hvorledes vore Sagaer urigtigt lade alle Haralds Tog foregaa under
«Gyrge», d. e. Georg Maniakes, med andre Ord, at de urigtigt forvexle dem med Toget til Italien og
Sicilien, se nedenfor. Ogsaa afvige de enkelte Sagaer i den Orden, hvori de forskjellige Tog fortælles, saa
at man kan see, at heller ikke de gamle Kvad nøjagtigt have antydet Ordenen. Man kan derfor ikke holde
sig nøjagtigt til nogen enkelt af dem, men maa alene følge Kedrenos og de øvrige udenlandske Forfattere,
som Rettesnor. Mere herom nedenfor.
2 Han kaldes i Kejserrækken sædvanligviis Michael Paphlago. Occidentalske Forfattere, navnlig
Romuald af Salerno, kalde ham «Michael Katallaktus», saa og vore Oldskrifter. Guilielmus Appulus kalder
ham epilepticus, se Pertz Mon. hist. Germ. XI. 245. — I vore Oldskrifter omtales Michael, som den
Kejser, der herskede, da Harald kom til Constantinopel, men derimod nævnes intet om Romanos. Men
da vi netop gjenkjende de Krigstog, hvori Harald strax efter sin Ankomst deeltog, som dem, de
byzantinske Forfattere henførte til Romanos’s Tid, kan man ej tvivle om, at det var denne, og ikke
Michael, som herskede, da Harald aller først ankom. Derimod herskede Michael, da Harald som Væring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
