Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
MAGNUS DEN GODE
i Bari mod Kejseren. Melo, som stedse tænkte paa at fornye Opstanden, fik
Brødrene overtalte til at gaa i hans Tjeneste for at herje de rige græske Stæder,
og de sendte derhos Bud hjem til Venner og Frænder i Nordmandie, om at komme
og forene sig med dem. Efter denne Opfordring skulle ikke færre end 3000
Nord-manner være dragne til Italien (1017). Understøttet af alle disse tapre Mænd
begyndte Melo Krigen (1018), og var en kort Tid heldig, men siden tabte han
et stort Slag ved Cannæ, hvor 240 Nordmanner skulle være faldne, og han maatte
flygte til Tydskland, hvor han kort Tid efter døde. Da var Nordmannernes Antal
i hans Hær sammensmeltet til 500. Melos Svoger, og efter ham hans
Brodersønner, søgte, ligeledes uden Held, at fortsætte Kampen; den tydske Konge,
Henrik den 2den, søgte at understøtte dem, men forgjeves, og tilsidst, da der
af hele den nordmanniske Hær ikke var flere end 25 tilbage, maatte Melos Frænder
give tabt, og nøje sig med nogle Forleninger, Kejser Henrik gav dem. De øvrige
Nordmanner, der vare komne med Gesandterne, havde imidlertid staaet i den
salernitanske Hertugs Tjeneste som Lejetropper. Deres Antal forøgedes
efterhaanden med flere af hine 25, hvoriblandt Aasmunds Broder Reinulf. Omsider
bleve de misfornøjede med Gaimar, opsagde ham deres Tjeneste, valgte Reinulf
til deres Anfører, og kæmpede herefter saa at sige paa egen Haand, idet de
understøttede snart den ene, snart den anden af Nedre-Italiens Smaafyrster, stedse
magende det saa, at den ene Fyrste ikke blev stort mægtigere end den anden,
men at der altid herskede en Ligevegt, som gjorde dem uundværlige. I
Førstningen havde de deres Tilhold i en sumpig Egn af Campanien; men da de i Aaret
1029 havde hjulpet Hertug Sergius af Neapel til at gjenvinde denne Stad, overlod
han dem til Gjengjeld en meget frugtbar Landstrækning, hvor de, omtrent 8 Mile
fra Neapel, bebyggede den sterkt befestede By Aversa, der saaledes blev
Nordmannernes første faste Besiddelse i Nedre-Italien (1029), og et Værn for Neapel
mod det nærliggende langobardiske Capua. Reinulf der sidenefter kaldtes Greve
af Aversa, og forbandt sig nærmere med Sergius ved at egte hans Syster, lod
en ny Opfordring udgaa til sine Landsmænd i Hjemmet om at komme til ham
og nedsætte sig i den nys erhvervede Landstrækning. Opfordringen var ikke
forgjeves, thi fra nu af kom der i en lang Tid hvert Aar nye Sværme af
Nordmanner, der i det frugtbare Italien haabede at vinde Hæder, Magt og Rigdom.
Blandt dem, der saaledes fulgte det almindelige Exempel, var de tre ældste Sønner
af Thanhred, Herre til Hauteville i Cotentin2, hvis Æt var bestemt til omsider at
1 Guilielm. Appulus, hos Pertz, Mon. XI. S. 245.
2 Thankred var neppe, som nogle have paastaaet, af de nordmanniske Hertugers Familie, se
fornemmelig Mooyers Afhandling, über die angebl. Abstammung des normannischen Königsgesehlechts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
