Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDMANNERNE I AVERSA
65
bringe Nordmannernes Magt i Italien til dens højeste Spidse, og grundlægge et
Monarchi, der under forskjellige Omvexlinger og Forandringer af Dynasti har
holdt sig lige til vore Tider. Hine tre Thankredssønner, Villjam, Drogo og
Hunfred, der saa at sige brøde Banen for deres yngre Brødre, som senere fulgte efter,
ankom til Apulien i Aaret 1035, men begave sig dog ikke til deres Landsmænd
i Aversa, thi da der just nu var en Fejde mellem de to langobardiske Hertuger
i Salerno og Capua, toge de Tjeneste hos den sidste; og da de fandt ham for nidsk,
gik de over til hans Modstander, Gaimar (den 4de) af Salerno, som ogsaa fik en
Deel andre, nys ankomne Nordmanner til at gaa i sin Sold. Denne Krigerskare
forblev i et Par Aars Tid hos Gaimar, og udførte under Villjams og hans Brødres
Anførsel mange berømmelige Bedrifter. Men jo mere de udmerkede sig og lagde
deres Dygtighed for Dagen, desto mere blev det Gaimar klart, at de i
Bevidstheden om deres Kraft kunde blive ham selv farlige. Han ønskede derfor intet
heller, end paa en lempelig Maade at blive dem kvit. Dertil frembød sig ogsaa
nu en bekvem Lejlighed1.
Sicilien havde allerede i over et Aarhundrede staaet under Saracenernes
Herredømme. De græsk-romerske Kejsere, dets fordums Herrer, havde allerede næsten
opgivet Haabet om at vinde den tilbage, da der i Aaret 1034 eller 1035 udbrød
Uenighed mellem to af dens arabiske Emirer, Abulafar Mohammed, og hans
Broder Abukab. Af denne Uenighed undlod Kejserens kloge Broder Johannes
ikke at benytte sig, for derved, om muligt, atter at kunne bringe Sicilien under
Kejserens Soepter. Han sendte en Gesandt til Abulafar, der sandsynligviis ogsaa
fra sin Side havde gjort Tilnærmelser, og denne Gesandt bragte det dertil, at
der sluttedes et Forbund mellem Kejseren og Emiren, der endog ved hans
Tilbagerejse medgav ham sin Søn, rimeligviis som Gissel, og siden belønnedes med
Titel af Magister. Efter dette aabenbare Frafald bekrigedes han af sin Broder.
I Førstningen havde han nogle Fordele over ham, men Abukab kaldte den
afrikanske Emir Omar til Hjelp, og nu vendte Lykken sig; Abulafar blev slagen,
og flygtede over til den græske Statholder i Longibardien eller Nedre-Italien,
Minden 1850. Navnet Thankred er ellers ingen oldnorsk Form, der skulde lyde Thakkraad (£>akkråör, se
ældre Edda, Völunöarkviöa 37), men reen anglisk; enten maa det saaledes være angliseret, eller Thankred
har maaskee været af en anglisk Æt, som har nedsat sig i Nordmandie. Muligt at denne, og flere
Navnformer have været frankiske; Navnet Drogo synes saaledes heller ikke at være rigtigt nordisk, og de
frankiske Former sees temmelig tidligt at have været anvendte i Nordmandie, saaledes f. Ex. Navnet
paa Thankreds anden Hustru Fresenda, egentlig Fridsvindha; Formen er ej anglisk, thi der lyder den
Friöuswiö (i latinske Skrifter Frideswitha). Af Borgen Hauteville er nu kun ubetydelige Levninger tilbage.
Stedets Navn har maaskee i den Tid, da Nordmannerne talte deres Fædrenesprog, været Haaby (Håbær,
af hår, høj, og bær, der ganske svarer til det latinske villa).
1 Se herom fornemmelig Galfred Malaterra, I. Cap. 1—6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
