Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
MAGNUS DEN GODE
Vi have nu gjennemgaaet de Begivenheder inden det græske Kejserdømmes
Grændser, hvori Harald Sigurdssøn maa antages at have taget mere eller mindre
virksom Deel. Det er allerede ovenfor nævnt, at den Fremstilling heraf, som vore
egne Sagaer give, er lidet nøjagtig, eftersom den betragter alle de Tog, hvori
han deeltog, som Episoder af Toget til Sicilien under Gyrge eller Georg Maniakes,
og derfor endog tildeels opregner dem i en urigtig Orden. Hertil kommer ogsaa,
at de, paa Sagaviis, og saaledes som det ej mindre er Tilfældet hos
Nordman-nernes Sagaskrivere Dudo og Galfred, lade deres Helt spille en mere indgribende
og fremragende Rolle end tilbørligt. De Vers, som hist og her anføres af
samtidige Skaldes Kvad, indeholde derimod, som man tydeligt kan see, aldeles
sandfærdige og paalidelige Beretninger, og havde man nu haft hine Kvad fuldstændigt,
vilde man deri fundet de sikreste Hovedmomenter for Beskrivelsen af Haralds
Krigerbane i Levanten. Men nu ere Versene selv aabenbart deels urigtigt
fortolkede af Sagaskriverne, deels løsrevne af deres rette Orden og vilkaarligt
omkastede, for at kunne passe med deres Fremstilling og Ordning af Begivenhederne.
At denne, saadan som vi kjende den, ingenlunde er den rette, eller den som man
antage at Halldor Snorressøn har fortalt paa Island og Harald selv godkjendt,
men at den derimod er bleven senere bearbejdet efter udenlandske Krøniker,
hvis Angivelser ikke engang have været rigtige, indlyser deraf, at den, hvad
Tidsangivelser og Antydninger af de til den byzantinske Kejser historie hørende Fakta
angaar, paa det nøjeste slutter sig til og øjensynligt viser sig at være paa virket
af den Fremstilling, der forefindes i en omkring 1170 eller 1180 af Biskop Romuald
i Salerno udarbejdet Krønike1. Denne Krønike lader Kejser Romanos Argyro dø
allerede 1031, og efterfølges af Michael, hvilken den, ligesom vore Sagaer, kalder
Katalaktus; den lader Michael Katallaktes dø 1039 og efterfølges af en «Michael
Etherarchis»2, hvilken den igjen, gjørende tvende Michaeler af een, lader dø 1040
og efterfølges af en «Michael Arcontopanthiu»3, der endnu samme Aar dør og
efterfølges af Constantin Monomachus. Om alle disse fem Kejsere tillægger den
udtrykkeligt, at de herskede «sammen med Kejserinde Zoe». Vore Sagaer lade
«Michael Katalaktus» eller «Katalak» allerede være Kejser ved Haralds Ankomst,
og lade Harald dog opleve tre Kejserskifter. For begge Angivelser ligger der en
1 Optagen i Muratoris Ser. rer. Ital. VII. B. Vi ville hermed ikke paastaa, at Romuald ej kan have
udskrevet en ældre Kilde, og at det netop skulde være Romualds Text, ikke denne ældre Kilde, vore
Sagaskrivere have benyttet. Vi mene kim, at den Text, der findes hos Romuald, lige meget, om forfattet
af ham eller en anden, har været benyttet af Saga-Kompilatoren.
* Dette Tilnavn skal vel betyde «Hæteriarch».
’ Dette er aabenbart en Reminiscens af Michael Paphlagos Titel Archon tu Pantheu, før han blev
Kejser, se ovenfor S. 55.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
