Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD SIGURDSSØNS BEDRIFTER PAA SICILIEN 77
Erindring af Sandheden til Grund, da nemlig Michael var den Kejser, under
hvilken Harald tog Tjeneste som Væring, og da han, ankommen til
Constantinopel allerede under Romanos 1032, oplevede saavel hans, som begge Michaelernes
Død. Men Sagaskriveren, der med Romuald henførte Michael Katallaktes’s
Tronbestigelse til 1031, kunde saaledes nævne ham som regjerende allerede ved Haralds
Ankomst, og dog lade denne opleve tre Kejserskifter, nemlig ved de tre foregivne
Michaelers Død. I et Par af vore Sagaer siges der udtrykkeligt, at Zoe havde hersket
sammen med 7 Kejsere. Herved sigtes øjensynligt til hiint fem Gange gjentagne
Tillæg af Romuald; thi naar man til disse fem Kejsere lagde de tvende, Basil
og Constantin, Zoes Farbroder og Fader, under hvis fælles Regjering hun allerede
havde naaet de modnere Aar, fik man netop i Alt syv. I en af vore Sagaer kaldes
Constantin Monomachus «Munak», i en anden «Monakus»1. Dette svarer til Formen
«Monachus», som findes i en anden, yngre Krønike, der, som man af meget andet
kan see, paa dette Sted netop har benyttet Romuald eller hans Kilde2. Heraf
sees altsaa, at enkelte Haandskrifter af Romuald eller hans Kilde maa have haft
Formen «Monachus», der igjen hos vore Sagaskrivere er bleven til «Munak».
Imidlertid kunde ogsaa «Munak» simpelt hen være en Forvanskning af «Monomachus»,
som allerede var bleven almindelig hos Væringerne selv.
I den saaledes efter de romualdske Angivelser lempede eller rettere forvanskede
Fremstilling af Haralds Bedrifter ere vore Oldskrifter nogenledes
overensstemmende med hinanden indbyrdes, hvad Ordenen af de egentlige
Krigsbegivenheder angaar. Disse omtales næsten aldeles ikke hos Romuald, og man havde
her saaledes kun de ældre norske og islandske Beretninger, saa vel som Kvadene,
at holde sig til. Men just fordi Kvadene stemmede med Sandheden og den rette
Tidsregning, og derfor maatte afvige fra Romualds Krønike, bleve de utilbørligt
tilsidesatte for denne, der betragtedes som ufejlbar, og for at lempes derefter,
underkastedes de urigtige Fortolkninger. De vidtløftigere Kongesagaer lade, som
vi allerede ovenfor have anført, Harald begive sig fra Rusland til Constantinopel
over Saxland, Frankland og Langbardeland eller Italien, alene fordi Skalden
Uluge omtaler, hvorledes han kæmpede mod Frankerne, og Thjodolf, hvorledes
han landede i Longibardien, begge Dele under det sicilisk-italienske Tog; i Apulien
lade de ham da skaffe sig Skibe og drage til Constantinopel, fordi Skalden
Bøl-verk saaledes, som oven anført, skildrer hans Tilbagekomst til Constantinopel
med eller rettere paa en prægtig Flaade. Ved Ankomsten til Constantinopel lade
de Michael Katalaktus være Kejser tilligemed Zoe, af de ovenfor anførte Grunde;
1 Nemlig Munak i Morkinskinna, Monakus i Fagrskinna.
* Nemlig Albeik af Troisfontaines, se Norsk Tidsskrift, III. S. 150.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
