Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD SIGURDSSØNS BEDRIFTER PAA SICILIEN
79
der ligger til Grund for Sagaernes legendemæssige Beretning, er det ovenfor
omtalte Slag ved Thessalonike mod Bulgarerne, hvor ogsaa Grækerne troede at see
en Helgen ride foran Hæren og udbrede Skræk og Fordærvelse i Hedningernes
Rækker. Man maa slutte, at Legendesagnet allerede i eller under Slaget selv er
opkommet, og at Grækerne have henført det til St. Demetrius, medens Væringerne
henførte det til deres Nationalhelgen, St. Olaf. — Derpaa tales om det egentlige
Tog til Sicilien, hvor Gyrge og Harald atter, som det siges, vare ude tilsammen,
og hvor den Aftale var gjort, at der af hvert Skib skulde gives Kejseren 120
Merker, men at Krigerne selv skulde beholde hvad der vandtes over dette Beløb.
Der meddeles dog ingen fuldstændig Beskrivelse over Toget; Beretningen
indskrænker sig til en temmelig vidtløftig Meddelelse af nogle Krigspuds, hvorved
Harald indtog flere Borge eller befestede Steder, ligesom der et Par Gange tales
om Gyrges Modløshed og Mangel paa Foretagelsesaand, Beretningen ender med
at Harald, efter at have deeltaget i 18 Slag, bliver uenig med Gyrge om Byttet,
for hvilket denne vil besvige ham, og at Gyrge nu drager hjem til Constantinopel,
hvor han søger at bagvaske Harald, medens denne derimod drager umiddelbart
fra Sicilien til Jorsalaland med hele sin Hær, for at bøde sine Synder mod Gud.
Her følger nu den ovenfor berørte Fortælling, at hvor han kom i Jorsalaland,
overgave alle Borge og Stæder sig frivilligt til ham, at han gik til Jordan og
badede sig paa Pilegrims Viis, at han skjenkede rige Gaver, og at han rensede
Vejen til Jordan for Røvere. Derpaa, siges der, vendte han tilbage til Myklegaard1.
Snorre Sturlessøn fortæller i sin Beretning om Kongesagaerne omtrent det
samme, kun noget kortere, og udelader den hele Fortælling om Slaget mod
Hedningerne, St. Olafs Jertegn og Oprettelsen af Kirken i Constantinopel, aabenbart
fordi han, følgende en senere Fremstillingsmaade af den samme Legende, der
aller først forefindes i Einar Skulessøns Kvad, kaldet Geisle, som han omkring
1154 digtede om St. Olaf og hans Jertegn, indfører den med nogle Forandringer
paa et senere Sted i sit Skrift, og lader den foregaa under Kyrialax (d. e. Kejser
til Kejseren, forestiller ham hvor uretfærdigt det er at negte St. Olaf den Ære, og faar endelig hans
Samtykke, ja faar endog Kejseren selv til at komme til Gildet. Nu bliver Kirken indviet og forsynet
med en stor Klokke, af hvilken Kejseren dog lader Kolven udtage. Men St. Olaf aabenbarer sig for ham
i Drømme og truer ham: han falder i en svar Sygdom, saa at Zoe maa spørge Harald om Raad: han
raader nu til at give St. Olafs Klokke Kolven tilbage; det skeer, og Kejseren helbredes. Hiint Sagn om
Haralds Opfindsomhed til at skaffe sig Brændematerial fortælles ogsaa om Sigurd Jorsalafare: det
forekommer tillige i Æventyret om Fortunat, og viser sig saaledes som en af de staaende Sagn fra
Middelalderen. Det andet er aldeles legendarisk, ligesom selve Sagnet om Anledningen til Kirkens Opførelse.
1 Morkinskinna og Flatøbogen; dette Stykke er aftrykt i Antiquités Russes, II. S. 19 flg.
Morkin-skinna selv er skreven med en Haand fra Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, og dens Bearbejdelse
viser sig i flere Henseender at være ældre end Snorres og de øvrige Kongesagaers.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
