Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
MAGNUS DEN GODE
de lade Harald strax faa Tjeneste og drage paa Galejerne ud i Grækenlandshavet,
under Anførsel af Gyrge, d. e. Maniakes. Allerede paa dette Tog, der gjaldt
Farvandene om Grækenlands Øer, lade de ham blive Væringernes Anfører. Til dette
Tog henføre de ogsaa et Par Beretninger, hvilke, om der ligger noget sandt til
Grund for dem, alene kunne have gjeldt det siciliske Tog, nemlig de, som her
nedenfor (S. 83) meddeles om Haralds Uenighed med Gyrge, hvorledes han
overlistede ham, og hvorledes «Latinmændene» forlode Gyrge og forenede sig med
Harald. Denne styrede, siges der, til Afrika, hvilket Væringerne kalde Serkland,
her vandt han 80 Borge, opholdt sig mange Aar, og vandt store Skatte,
hvorefter han drog med Hæren til Blaaland. Hvorledes dette skal forstaaes, nemlig
hvorledes Sagabearbejderen har antaget det af Skaldene nævnte Serkland for at
være Afrika, i Stedet for Syrien og Babylonien, er ovenfor viist. Fra Blaaland,
siges der videre, drog han atter tilbage til Constantinopel. Derpaa fortælles der,
hvorledes Kejser Michael faar et Krigsbudskab om at en stor Hedningehær er
kommen i hans Rige, og anretter store Ødelæggelser. Gyrge siger, at det nu er
Tid at prøve Haralds og Væringernes Dygtighed, saa meget mere som mange
havde den temmelig grundede Formodning om den saakaldte Nordbrikt, at han
var en kongebaaren Mand, og saaledes var uberettiget til at gaa i græsk
Krigstjeneste. Kejseren indvender herimod, at Harald i alle Fald var en dygtig og
paalidelig Stridsmand, og at Væringerne vare hans bedste Landværnsmænd; dog
byder han Væringerne at drage imod Hedningerne, der deels ved deres Mængde,
deels ogsaa ved deres jærnbeslagne Stridsvogne vare yderst farlige at binde an
med. Harald opmuntrer dog sine Mænd til at gaa trøstigt i Faren, og vise
Grækerne hvad de due til: han paakalder Guds og sin Broder St. Olafs Bistand og
lover at lade bygge og indvie en Kirke til hans Ære i Constantinopel, hvis han
vil komme dem til Hjelp. Det viser sig ogsaa at denne Hjelp er virksom, thi
Hedningernes Vogne staa fast, saa at de ej kunne flyttes af Stedet, og den viseste
af Hedningernes Konger, men som var blind, forkynder, at han desuagtet seer
en Mand ride paa en hvid Hest foran Væringernes Flok, og udbrede Forfærdelse
omkring sig. Derover blive Hedningerne skrækslagne og flygte, Væringerne
sejre, og Kirken bliver siden opbygget, og efter flere Vanskeligheder, Kejseren
lægger i Vejen, indviet til St. Olaf1. Det sees ved første Øjekast, at den Begivenhed,
1 De Hindringer, Kejseren lagde i Vejen for Kirkens Indvielse m. m., skulle ifølge Harald
Haard-raades Saga, Cap. 7 have været følgende. Først forbyder han reent ud Indvielsen. Harald lader da et
Gilde berede i den Tanke, at man derved skulde kunne komme til at indvie Kirken, men Kejseren
lægger Forbud paa at sælge ham Brænde til Gildet. Da lader Harald tage gamle Skibsskrog, Tougverk og
Valnødder, og bruge til at koge og stege ved, saa at Gildet lige fuldt kommer istand. Ved Gildet beder
han Biskoppen at indvie Kirken: denne undskylder sig med sin Frygt for Kejseren. Harald gaar da selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
