Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
MAGNUS DEN GODE
den, vi ifølge de græske Fortællinger lære at kjende som den rette. Og hertil
maa end videre bemerkes, at den norske Munk Thjodrek, der skrev sit Udtog af
den norske Historie allerede i sidste Halvdeel af det 12te Aarhundrede, altsaa
tidligere end nogen af de her nævnte Sagabearbejdelser ere skrevne, men som
dog, hvad man tydeligt nok af hans Verks Beskaffenhed kan see, fulgte ældre
Sagabearbejdelser, udtrykkeligt anfører Haralds Bedrifter i følgende Orden:
1) i Rusland (her menes hans tidligste Tjeneste under Jaroslav); 2) i Æthiopien
eller Blaaland (her udelades det egentlige «Serkland»); 3) i Jerusalem; 4) paa
Sicilien. Altsaa seer man, at de ældste Sagaberetninger, eller de der fandtes i
Slutningen af det 12te Aarhundrede, virkelig omtalte Jerusalemsrejsen strax efter
Krigen i Blaaland (Ægypten) og før Krigen paa Sicilien1. Hiin Flytning af
Jorsala-rejsen til efter den siciliske Krig maa følgelig være senere Tiders Verk.
Skaldene, der alle ere samtidige med Harald, og af hvilke maaskee endog
flere have været med ham i Syden, meddele, som vi allerede have seet Prøve paa,
yderst faa, men derimod meget nøjagtige og paalidelige Efterretninger. Thjodolf,
der siden optræder som hans Hirdskald, fortæller om Krigen i Serkland og
Erobringen af de 80 Byer, om den derefter følgende Krig i Sicilien, Kampen med den
afrikanske Fyrste, og de 18 fuldstændige Slag, Harald skulde have vundet; han
nævner ligeledes om at han gjestede Langobardernes Land eller Italien2. Bøl verk,
hans Broder, taler .om at Harald lod sig hverve og derefter hvert Aar var i Krig,
om Søslaget, og hvorledes de døde Kroppe dreve ind paa Siciliens Kyst; om
Haralds Sørejse til Blaaland eller Ægypten3. Illuge Bryndølaskald omtaler i
almindelige Udtryk, at Harald underkastede Michael de sydlige Lande, og sigter
umiskjendeligt til hans Deeltagelse i det italienske Felttog, hvor han siger, at
han ofte før Dag forstyrrede Frankernes Fred ved Kvindens By (maaskee en
eller anden af de italienske Stæder, der endnu stod under Zoe’s Herredømme)4.
Kun Stuf omtaler Toget til Jorsalaland, Besøget ved Jordan, og Røvernes
Ødelæggelse5. Ingen af Skaldene nævner et Ord om Kampen ved Thessalonike, uden
for saa vidt Thjodolf skulde sigte dertil, hvor han etsteds kalder Harald
«Bulgarernes Brænder»6.
1 Thjodrek Munk, Cap. 28. Han siger ogsaa kun Hierosolymam profectus est, hvorved maaskee en
mindre krigersk Ferd antydes.
2 Harald Haardraades Saga, Cap. 5, Fagrskinna, Cap. 155, 156, Harald Haardraades Saga, Cap. 3.
3 Harald Haardraades Saga, Cap. 3, 5.
4 Harald Haardraades Saga, Cap. 3, 5, Fagrskinna, 155. Illuge var sandsynligviis en Søn af Thord,
hvis Fader Thorbjørn i Brynjudal (hvoraf Benævnelsen «Bryndøler») var Søskendebarn af den med
Christendommens Indførelse paa Island (se B. III. S. 323) samtidige Gest Oddleifssøn. Landn. II. 25.
5 Harald Haardraades Saga, Cap. 11, Snorre, Cap. 12. Fagrsk., Cap. 159.
’ Harald Haardraades Saga, Cap. 1, Snorre, Cap. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
