- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
84

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84

MAGNUS DEN GODE

saaledes erklære sig for den tabende, uden at skjønne, at Harald med Flid havde
merket den bortkastede Lod paa samme Maade som hans1. At den kloge Georg
Maniakes paa en saa eenfoldig Maade skulde have ladet sig overliste, er nu vistnok
i højeste Grad usandsynligt, og Fortællingen maa derfor i sin nærværende
Skikkelse aldeles forkastes som opdigtet. Men Opdigtelsen kan dog maaskee være
at tilskrive Harald selv eller andre af hans hjemkomne Stalbrødre, og det
usandsynlige i Lodkastningshistorien hindrer ikke Antagelsen af at der virkelig har
fundet en Tvist Sted mellem Grækerne og de overmodige Væringer om Retten
til at vælge Lejrplads. Ifølge det byzantinske Hofs omstændelige Regler for slige
Tilfælde tilkom det den saakaldte Megas Domestikos, eller øverste Befalingsmand
over Hæren, at vælge Lejrplads2, og Maniakes, der førte Titel af Strategos
Auto-krator3, eller uafhængig Feltherre, hvilke omtrent betegner det samme4, var
saaledes visselig i Besiddelse af denne Ret. Men her var just Spørgsmaalet, hvor vidt
Væringerne, der stode umiddelbart under Kejseren, vare forpligtede til at adlyde
ham, eller, om de end i Slaget maatte lystre hans Befalinger, hvor vidt de ellers
behøvede at rette sig efter de græske Etikette-Forskrifter. At Harald i
Væringernes Navn protesterede derimod, og maaskee fik sin Vilje frem, er ikke i mindste
Maade usandsynligt. Der fortælles end videre, at naar Harald og Væringerne
kæmpede sammen med Gyrge, magede han det saaledes, at Væringerne kom til
at staa hvor det gik mindst blodigt til, og saaledes sparedes, medens Grækerne
ej bleve sparede; naar han derimod var med Væringerne for sig selv, stred han
med saadan Iver, at det gjaldt enten at sejre eller dø. Følgen deraf, siges der,
var at hvor Harald anførte, der vandtes Sejr, medens det derimod gik mindre
godt, hvor Gyrge førte Kommandoen: dette bebrejdede Grækerne Gyrge, og sagde
at det var bedre at Harald anførte hele Hæren. Gyrge undskyldte sig med at
Væringerne ingen Hjelp vilde yde ham, og foreslog at de skulde forlade ham, og
stride for sig selv. Harald skilte sig da fra ham med Væringerne og alle
Latinmændene, medens Gyrge beholdt Grækerne for sig: og nu viste det sig hvem der
var den dygtigste, thi Harald vandt altid baade Sejr og Gods, men Gyrge ingen
af Delene, saa at han tilsidst vendte tilbage til Myklegaard med sine Folk, paa
de unge nær, der foretrak at slutte sig til Haralds Skare5. Denne Fortælling, der

1 Den her fulgte Fremstilling er Flatøbogens, da denne ellers stemmer med den ældste
Sagabearbejdelse, Morkinskinna, som her har en Lakune; omtrent den samme Fremstilling findes og i Fagrskinna,
Cap. 152. Snorre og Harald Haardraades Saga i Fornm. Sögur, Cap. 4 lade en tredje Mand drage
Lodden, og Harald tage den fra ham for at kaste den i Søen.

2 Kodinos Cap. 16 (S. 117). 3 Kedrenos, S. 753.

4 Gretsers og Goars Anmerkninger til Kodinos, Cap. 2, S. 188, (Bonn-Udg. S. 177).

6 Snorre, Cap. 4. Harald Haardraades Saga, Cap. 4. Fagrsk., Cap. 155, 154.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free