Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD SIGURDSSØN I PALÆSTINA OG ÆGYPTEN
91
Vi erfare altsaa kun heraf, at Harald og Væringerne deeltoge i Erobringen
af de 13 Stæder, som Georg Maniakes, ifølge de græske Kilder, skal have erobret
paa Sicilien. Dette er ogsaa en ligefrem Følge af, at han var med paa Toget,
hvorom der, som vi have seet, ikke er mindste Tvivl. Hvor vidt han ellers handlede
saa selvstændigt, som vore Sagaer antyde, eller hvor vidt det endog fornemmelig
skyldes hans eller Væringernes Fortjeneste, at nogle af hine Stæder bleve indtagne,
er mere end tvivlsomt. Det er Sagaskrivernes Viis, at gjøre sin Helt til
Hovedpersonen i de skildrede Begivenheder. Paa samme Maade lader de
nordmannisk-italienske Hertugers Sagaskriver, Galfred, Nordmannerne og deres Anførere
Thankreds-Sønnerne spille Hovedrollen i denne selvsamme Krig. Han lader
Vil-jam af Hauteville gjøre Udslaget ved Syrakus og senere ved Montepiloso, og lader
Nordmannerne alene vinde den afgjørende Sejr ved Traina, medens Grækerne
kun nøje sig med at plyndre Lejren1. Men da vi nu tillige erfare, at Væringerne
og Latinmændene eller Nordmannerne holdt sig sammen, og at der i begge Korps
herskede Misfornøjelse med Maniakes’s Egennyttighed, er det i og for sig ikke
usandsynligt, at Nordmannerne og Væringerne i Forening have udført flere
Bedrifter i denne Krig paa egen Haand, ligesom man kan være forvisset om, at deres
Tapperhed og Krigsfærdighed maa have bidraget betydeligt til Grækernes
Sejrvindinger.
Det forholder sig, som vi have seet, virkelig saaledes, at Maniakes forlod
Sicilien, og rejste hjem til Constantinopel, førend Væringerne, men han rejste hjem
som Fange, bagvasket af Stephanos, ikke som Befalingsmand. Hvor længe Harald
og Væringerne ere blevne tilbage paa Sicilien, er vanskeligt at sige. At de efter
al Sandsynlighed deeltoge tilhgemed Nordmannerne i Messinas tapre Forsvar
under Katakalon, er ovenfor antydet som sandsynligt. I det mindste skulde man
formode at Væringerne have været med, deeltaget i Udfaldet, og faaet Broderparten
af det rige Bytte2. Men hvis man skal antage at den Afdeling af Væringerne, ved
1 Galfred Malaterra, I. 7. 10. Det er ovenfor B. II. S. 292—298 viist, hvorledes Dudo paa samme Maade
lader Gange-Rolf spille Hovedrollen i Foretagender, hvorved han umiskjendeligt kim har indtaget en
underordnet Stilling.
s Hvad der gjør Nordmannernes Deeltagelse i dette Slag uvissere, end Væringernes, er den
Usikkerhed, som hersker med Hensyn til den rette Tid, da Kampen ved Messina forefaldt. Det er allerede
ovenfor viist, hvorledes Kedren omtaler den allerede under 1040, medens det dog siden heder, at Katakalon
nys var hjemkommen og bragte Efterretningen om sin heldige Kamp ved Messina, da Oprøret mod
Michael Kalafates udbrød den 19 April 1042. Nu er det unegteligt Kedrens Skik stundom at omtale en Række
af sammenhørende Begivenheder under det Aar, hvor de først nævnes, uagtet de foregik under flere, og
for den Sags Skyld kunde vistnok Kampen ved Messina gjeme henføres til 1042. Men han siger derhos,
at den forefaldt paa en Pintsedag, og da Pintsen 1042 indtraf den 30te Mai, altsaa senere end Oprøret
mod Michael, er det tydeligt nok, at hiin Kamp i alle Fald ej har kunnet finde Sted senere end ved
Pintse-tid 1041, altsaa næsten et heelt Aar før Oprøret, og at Kedrens Udsagn om Katakalons Ankomst med Efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
