Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
MAGNUS DEN GODE
hvilken Harald tjente, deeltog i Slaget ved Thessalonike 1041, hvilket de
udførligere Kongesagaers Beretning om St. Olafs Jertegn i Hedningeslaget og
Benævnelsen «Bulgarernes Brænder»1 i et Vers af Thjodolf, virkelig giver Anledning
til at tro, da maa den i Mellemtiden mellem Mai 1040 og Mai 1041 være bleven
kaldet tilbage. Urimeligt er det just ikke, at de ere blevne tilbagekaldte formedelst
den farlige bulgariske Krig; det kan ogsaa tænkes muligt, at Væringerne,
forbitrede paa Grækerne ligesom Nordmannerne, toge Anledning af disses Bortgang til
at skille sig fra Hæren og vende tilbage til Grækenland paa egen Haand. Men
paa den anden Side siges der udtrykkeligt af italienske Chronister, at baade
Russer og Væringer i den græske Hær faldt i de Slag, der fra Marts til September 1041
holdtes mellem Grækerne og Nordmannerne2. Harald havde under hele Krigen
i Orienten været med blandt de russiske Hjelpetropper. Det skal nedenfor vises,
at Harald, uagtet han var Væring, dog underholdt saa nøje Forbindelser med
Russerne, at han af Grækerne upaatvivleligt har været anseet som en Russer.
Og kommer nu hertil, at hans Deeltagelse i Hedningeslaget ikke omtales, og som
det synes, med Flid forbigaaes af Snorre, medens derimod Skaldene udtrykkelig
nævne at han stred mod Frankerne, uden dog at sige at han overvandt dem3,
bliver det dog nok det retteste at antage, at han deeltog i det uheldige Felttog
i Italien, medens derimod den hos Kejseren tilbageblevne Væringe-Afdeling
kæmpede ved Thessalonike, og oplevede eller rettere troede at opleve hiint Jertegn,
som de tillagde St. Olaf, Grækerne derimod St. Demetrius. Da vore
Sagabearbejdere kun tænkte sig een Væringe-Afdeling, og Harald som dens stadige Anfører,
maatte de ogsaa lade ham deeltage i hiint Slag, saa meget mere som Harald var
den frelsende Helgens Halvbroder.
Haralds og hans Afdelings Tilbagerejse til Grækenland henføres derfor rettest
til Tiden strax efter Nederlaget ved Monopolis eller Montepiloso i September
retningen om Kampen i det højeste kun kan være at tage bogstaveligt med Hensyn til Ankomstens
Nylighed, medens Efterretningen selv under alle Omstændigheder mindst maa have været et Aar gammel. Og
da kan den ogsaa ligesaa gjerne have været to Aar gammel. Der bliver saaledes Spørgsmaal, om Kampen
ved Messina forefaldt i 1040 eller 1041. Forefaldt den i 1041, altsaa ved Pintsetid, kunde Nordmannerne
ej være med, da de allerede før Paaske sejrede ved Melfi (17 Marts). At Grækerne endnu ikke havde tabt
Messina i September 1041, sees deraf at det udtrykkeligt siges hos Lupus og i Bari-Annalerne, at Dokianos
da vendte tilbage til Sicilien, ligesom man ingensteds faar Besked om, naar Messina tabtes. Men Messinas
Forsvar maa jo dog have fundet Sted tidligere. Det rimeligste er derfor at henføre det til 1040.
1 Harald Haardraades Saga, Cap. I, Snorre, Cap. I.
2 Lupus Protospata, (Muratori V. 43) omtaler Russer som faldne ved Olivento; Bari-Annalerne (Pertz,
V. 53) baade ved Olivento og Cannæ.
8 I det oven anførte Vers af Illuge (Harald Haardraades Saga, Cap. 3) staar der at han ofte «før Dag
forstyrrede Frankernes Fred» ved «Kvindens By». Her sigtes maaskee nærmest til Udfald foretagne fra
en af de befæstede, Zoe tilhørende Byer, hvori Grækerne efter deres Nederlag havde indesluttet sig. Det
er saa meget sandsynligere, som Tillægget «før Dag» synes at tyde paa tilsigtede Overrumplinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
