Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD SIGURDSSØN I PALÆSTINA OG ÆGYPTEN
93
1041, da Grækerne, f or j agne fra det faste Land, maatte drage sig tilbage til deres
faa faste Stæder, og Væringerne saaledes ikke egentlig havde noget synderligt
mere at bestille i Italien. De kunde endda deeltage, og have vist ogsaa deeltaget
i det Tog, Kejser Michael kort før sin Død foretog til Bulgarernes Land, for ganske
at underkaste sig det. Og saaledes var der lige fuldt Anledning for Harald til at
kunne kaldes «Bulgarernes Brænder».
Paa alle disse Krigstog, lige fra 1032 til 1041, vandt Harald meget Bytte, og
erhvervede derved store Rigdomme. Navnlig skal han have vundet en Mængde
Guld og Sølv tilligemed flere andre Kostbarheder under sit fleeraarige Ophold
i Serkland1. Og hvis han, hvad der ifølge det oven anførte er sandsynligt, var
med i Udfaldet fra Messina og Plyndringen af Abulafars Lejr, havde han ogsaa
Anledning til at faa et rigeligt Maal af alt det Guid og Sølv, de Perler og
Ædelstene, som Katakalons Mænd bemægtigede sig og deelte mellem sig i Skjeppeviis.
Alt det Bytte, Harald saaledes vandt, og som han ikke netop behøvede til sit og
sine Mænds Underhold, sendte han ved paalidelige Bud i Forvaring til Kong
Jaroslav i Rusland. Dette viser noksom, hvor nøje Harald under hele sit
Ophold blandt Grækerne vedligeholdt Forbindelsen med Jaroslav, og det bestyrker
den ovenfor fremsatte Formodning, at Harald, uagtet han gik ind i
Væringekorpset, dog fremdeles af Grækerne betragtedes som en fornem Russer, mod hvilken
de maaskee derfor ogsaa vare saa meget mere mistænkelige.
En kort Tid maa Harald nu have tilbragt roligt i Constantinopel, hvor han
oplevede Kejser Michael Kalafates’s Tronbestigelse2. At han ogsaa tog virksom
Deel i Urolighederne under de blodige Dage, den 19de, 20de og 21de April 1042,
da Michael Kalafates blev afsat og blindet, kan ikke betvivles. Vore Sagaer, og
hvad mere er, de samtidige Skalde, nævne endog Harald udtrykkeligt som den,
der selv blindede Kejseren. Saaledes siger Thjodolf Arnorssøn: «Hærførernes
Kuer (Harald) lod stikke Øjnene ud af Hovedet paa Fyrsten; det siger jeg til
hans Ros»3; og paa et andet Sted: «den vældige Kriger lod stikke begge Øjnene
ud paa Stolkongen (Kejseren): da var der Kamp og Urolighed; Egdernes Herre
(d. e. Harald) gav Fyrsten et hæsligt Merke, og Grækernes Konge foor meget ilde».
En anden Skald, ved Navn Thorarin Skeggessøn, siger: «Fyrsten (Harald) vandt
endnu mere Guld, men Grækenlands Konge gik steenblind af sit haarde Saar»4.
1 Harald Haardraades Saga Cap. 8, Snorre Cap. 5, Fagrsk. Cap. 156.
2 De vidtløftigere Sagaer meddele ogsaa en aldeles fabelagtig Historie om, hvorledes han helbredede
en Væring, Erlends, Kone for Galskab. Harald Haardraades Saga Cap. 6, Flatøbogen. Hvis der ligger
nogen Sandhed til Grund for denne Beretning, maa Begivenheden have fundet Sted i den her nævnte
Mellemtid.
* Skålda, Cap. 64. * Harald Haardraades Saga Cap. 14, Snorre Cap. 14, Fagrsk. Cap. 162.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
