Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 MAGNUS DEN GODE
Zoes Broderdatter, findes ogsaa i den yngre Bearbejdelse af de udførligere
Kongesagaer, som dog ellers stemmer med den ældre1. Og i alle Bearbejdelser, ogsaa
i Udtoget, tilføjes ved Fortællingen, hvorledes Harald blindede Kejseren, følgende
Bemerkning: «I mange Kvæder om Harald er dette Storverk omtalt; og man
behøver ej at opkaste nogen som helst Indvending imod at det var selve
Grækerkongen (Kejseren), som han blindede; thi man kunde jo have nævnt en Greve eller
Hertug, dersom man vidste at det var rigtigere; men i alle Kvæderne siges dette
paa een og samme Maade, nemlig at det var Stolkongen selv».
Thjodrek Munk, der benyttede Sagabearbejdelser, meget ældre end dem, vi
have, siger om alt dette kun i Korthed, at Harald, efter at have samlet en Mængde
Penge paa Sicilien, kom til Constantinopel, blev der anklaget hos Kejseren,
tilføjede ham en temmelig haanlig Skjendsel, og undkom ved en næsten æventyr lig
Flugt2.
Det sande i alt dette er først og fremst, at Harald er bleven fængslet, og at
han paa en æventyrlig Maade er undsluppen. Det er ovenfor viist, at den
Foranstaltning, hvorved alle de Russer, der paa den Tid, Krigen med Rusland begyndte,
altsaa om Sommeren 1043, befandt sig i Constantinopel, enten som Kjøbmænd
eller Hjelpetropper, bleve fængslede, ogsaa maatte bringe Harald i Fængsel, og
dette vilde endog vist have skeet, om han end fremdeles var Væringehøvding.
Men det er tydeligt nok, at han paa den Tid ej længer var Medlem af Væringernes
Korps. Dette sees ej alene af Snorres Udsagn, at han ved Efterretningen om at
Magnus var bleven Konge i Danmark — hvilken Efterretning netop maa have
naaet ham om Vaaren eller Sommeren 10433 — opsagde sin Tjeneste hos Kejseren,
men og, — hvad der her maa ansees for det sikreste Vidnesbyrd —af Valgards Vers,
hvori det heder at han lod Halvparten af Væringekorpset hænge, og bar sig saaledes
ad med dem, at der var færre Væringer tilbage. Thi vel siges det i den
Fortælling, der ledsager dette Vers, at Harald udførte dette ved Hjelp af andre Væringer.
Men dette maa kun være en uheldig Gjetning af Sagabearbejderen selv, der her
øjensynligt kun har haft Verset at holde sig til, thi Væringernes Troskab mod
Kejseren og indbyrdes Sammenhold var altfor prøvet og urokkeligt, til at en
saadan Voldshandling af Væringer mod Væringer og mod Kejserens egen Sikkerhed
1 Snorre Harald Haardraades Saga, Cap. 13—15. Harald Haardraades Saga i Fornm. Sögur VT.
Cap. 11—15.
2 Thjodrek, Cap. 28. Hans Ord ere: Postea peragratå Siciliå, magnåque pecuniå id locorum extortå,
venit Constantinopolin, ibique apud Imperatorem accusatus, inflictå eidem Imperatori satis probroså
ignominiå, inopinabili fugå elapsus est.
3 Det vil erindres, at Magnus om Høsten 1042 tiltraadte Regjeringen i Danmark og indsatte Sven
Ulfssøn til sin Jarl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
