Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALDS FLUGT FRA CONSTANTINOPEL
105
enige om, at Harald tilbragte en Vinter hos Jaroslav, inden han forsøgte sin Lykke
hos Magnus og Sven, og det er ovenfor viist, at Harald neppe meldte sig hos
Magnus, førend i Aaret 1045. Vi have ogsaa seet, at den i Slaget ved Faros fangne
Russer Vyschata hensad fængslet lige til 1046, da Freden sluttedes. Den samme
Skjebne have vel ogsaa de tidligere fængslede Russer haft, og den vilde vel ikke
mindre være bleven Haralds Lod, saafremt han ikke paa egen Haand havde
befriet sig.
Paa denne Maade undslap Harald fra Constantinopel, efter at have tilbragt
12 Aar i tre Kejseres Tjeneste, og vundet ej alene Hæder og Berømmelse, men
ogsaa store Rigdomme, hvilke han, som ovenfor nævnt, forsigtigviis havde sendt
i Forvaring til Jaroslav. Disse Rigdomme skal han have vundet ej alene paa sine
Krigstog, men ogsaa derved at han tre Gange havde været i det saakaldte
Polota-svarv, hvortil Væringerne ved Kejserskifte skulle have været berettigede. Om
denne foregivne Ret, hvorom de byzantinske Forfattere ej nævne et eneste Ord,
er der ovenfor talt. Vi kunne ej med Bestemthed benegte Muligheden af, at en
saadan Ret for Væringerne virkelig har existeret paa Kejserinde Zoes Tid, men
rimeligere er det dog, at de Polotasvarv eller Skatkammer-Plyndringer, hvori
Harald har taget Deel, ere at tilskrive en selvtagen Frihed. I det mindste var
dette Tilfældet med den Plyndring af Skatkammeret, der fandt Sted da Paladset
stormedes under Opstanden mod Michael Kalafates, og her var Harald visselig
med. Hans Indbrud i Paladset umiddelbart før Flugten har maaskee ogsaa været
forbundet med en ikke ubetydelig Plyndring, og der kan vel endog tidligere under
Michael Katallaktes’s Regjering have været Anledning til en saadan. Vist er
det, at de Skatte, han havde samlet, vare overordentlig store, og paa et andet
Sted ligefrem kaldes «Grækerkongens Guld»1.
Harald lagde Tilbagevejen over det sorte Hav, og derfra, som der siges, til
Ellipalt, d. e. det asovske Hav, hvorfra han rejste videre til Lands, indtil han kom
nen var spærret med en Jærnkjede, hvilken, som det synes, ej plejede at være dragen i den dybeste
Fredstid. Men man maa erindre, at Freden endnu ikke var sluttet i 1044, og at man derfor endnu hvert
Øjeblik kunde vænte en Fornyelse af det russiske Angreb, ligesom det tvertimod maa antages, at man netop
paa den Tid, der kæmpedes, har bevogtet Harald med dobbelt Opmerksomhed. For øvrigt kan det vistnok
ikke negtes, at Tiden, naar Harald flygtede fra Constantinopel, altid vil blive noget tvivlsom, især
formedelst den Usikkerhed, vi ovenfor (S. 6 og 7) have paapeget i vore egne Sagaers Angivelser om det Aar, i
hvilket Harald aller først kom til Magnus. At Sævidarsund er Constantinopels Havn, det saakaldte
Chry-sokeras, mellem Staden og Pera, kan ej betvivles; det er just denne Havn, hvis Indløb sperredes ved en
Kjede fra Akropolis til Galata. Kjeden beskrives bedst af St. Paul. catena ferrea grossa nimis, quæ posita
super ligna transversa mare transnatabat. Disse Tvertræer vare maaskee de Sø-Træer (sæviöir) hvorefter
Sundet af vore Forfædre kaldtes Sæviöarsund. Russerne kaldte det kvm «Sundet», Suda, se Schlözers
Nestor, S. II. 232, III. 258.
1 Se nedenfor S. 116, 117.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
