Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
MAGNUS DEN GODE
til Jaroslav. Han er saaledes ikke dragen op ad Dnepr, men maa være landet
ved den russiske Besiddelse Tmutarakan, og derfra have fulgt Donfloden opad1.
Vore Sagaer lade, som sædvanligt, Jaroslav residere i Holmgaard eller
Novgorod, medens dog Kijev var hans sædvanlige Opholdssted, hvor vistnok ogsaa
Harald nu opsøgte ham og modtog de Skatte, han havde i Forvaring. Paa Vejen
fra Constantinopel til Kijev digtede Harald et Kvad, hvori han deels opregnede
de Hændelser han havde oplevet, de Bedrifter han havde udført, og de Færdigheder,
han besad; alt med stadigt Hensyn til Jaroslavs Datter Elisabet eller Ellisif, over
hvis Kulde han beklager sig, skjønt han dog ikke havde haft Anledning til at prøve
hendes Følelser, siden han bejlede til hende, medens hun endnu var et Barn.
Kvadet bestod af 16 Vers, af hvilke kun fem ere opbevarede. Her siger han blandt
andet: «vort Skib gjennempløjede Bølgen forbi det vide Sicilien; da vare vi prude:
den brune Snekke skred herligt frem under de raske Drenge». Han taler ogsaa
om, hvorledes han i sin Ungdom deeltog i Kampen med Thrønderne, da hans
Broder faldt2. «Jeg kan», siger han, «8 Idrætter, nemlig at smede, at ride, at svømme,
at løbe paa Skid, skyde, kaste med Spyd, spille paa Harpe, og digte». Han
omtaler at han var fød paa Oplandene, men at han nu sejler med sine Skibe forbi
Klipperne. Alle Vers ende med Omkvædet: «dog slaar den guldprydede Pige i
Gardarike med Nakken ad mig». Dette Tillæg er dog mere henkastet som et Slags
Galanteri, end fordi det i Virkeligheden havde noget at betyde. Thi endnu i Løbet
af Vintren efter hans Ankomst gav Jaroslav ham Ellisif til Egte3.
7. Haralds Sammenkomst med Magnus og Forbund med Sven Ulfssøn.
Da Harald havde tilbragt et Aars Tid hos Jaroslav, erklærede han ham sit
Forsæt, at opsøge sin Frænde Kong Magnus, og bede ham om et Stykke Land
at herske over, siden han nu selv raadede over tvende Riger. Jaroslav havde intet
herimod at indvende; dog skal saa vel han som Dronning Ingegerd have taget
det Løfte af Harald, at han skulde vise Magnus al mulig Føjelighed, og være ham
1 Ellipalt er en Fordrejelse af det græske elt], d. e. Moradser, og det latinske paludes, se ovenfor B. I.
S. 219.
2 Da Harald forlod Constantinopel, har han vel ogsaa aflagt det falske Navn Nordbrikt, som han
ifølge de vidtløftigere Kongesagaer skal have antaget under sit Ophold i Grækenland. Der er dog et stort
Spørgsmaal, om han virkelig har antaget noget saadant Navn, der i alle Fald er aldeles unorsk, og
snarere anglisk. Den norske Form vilde være Nordbjart. Men da vi see, at Slaget ved Thessalonike af
Saga-bearbejderne i det 12te Aarhundrede er blevet forvexlet med Slaget ved Dristra og Bitzina under Alexios
Komnenos, kunde det nok hende, at ogsaa den daværende Væringe-Høvdings Navn «Nabites» (Na/xmrrjç),
der synes at være en Forvanskning af «Norbert», er urigtigt blevet overført paa Harald.
3 Harald Haardraades Saga, Cap. 15, 16, jvfr. Morkinskinna; Snorre, Cap. 17. Fagrskinna, Cap. 165.
Mag. Adam III. 12. Schol. 63.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
