- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
129

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

UENIGHED MELLEM OR K N 0 - JARLERNE 129

forsterkede Hær styrede han over mod Katanes, hvor Thorfinn imidlertid var
kommen med de Skarer, han havde samlet i Skotland og Sydrøerne. Ragnvald
Jarl lod sig det være magtpaaliggende, jo før jo heller at sende Kongens Brev
og Budskab til Kalf Arnessøn, og denne laante, som det syntes, villigt Øre dertil.
Saa snart Thorfinn fik høre at Ragnvald var kommen til Øerne, og vilde gjeste
Katanes, sejlede han ham strax imøde med sin Flaade. Denne bestod af 60, men
for det meste smaa Skibe; Ragnvald havde derimod, da han ståk ud i
Pettlands-fjorden, 30 store Skibe. Jarlerne mødtes ved Raudabjarg, sandsynligviis det
nuværende Oldhead, sydligst paa Ragnvaldsø1. Fra begge Sider angreb man
hinanden med den største Heftighed, og Striden blev haard og blodig. Kalf Arnessøn
havde vel været i Følge med Thorfinn, og havde ikke færre end sex store Skibe
at raade over, men Virkningen af Kongens Tilbud viste sig nu, idet han med disse
Skibe, der vilde kunne have gjort Thorfinn den største Nytte, holdt sig afsides
som en uvirksom Tilskuer. Da Kampen havde raset en Stund, begyndte
Mandfaldet at vende sig paa Thorfinns Side, især fordi Ragnvalds Skibe vare saa meget
højere end hans. Det ene efter det andet af Thorfinns smaa Skibe blev ryddet,
saa at de fiendtlige Skibe omsider paa begge Sider omgave hans eget, der vel var
stort og godt udrustet, men dog havde vanskeligt ved at forsvare sig mod saa
stor Overmagt. Mange af Besætningen faldt eller saaredes, og Ragnvald vilde
allerede til at entre, da Thorfinn, som saa at dette vilde blive hans Undergang,
lod Tengslerne hugge og roede til Land. Det var dog ikke hans Hensigt at
unddrage sig fra Kampen, men alene at fornye Besætningen med friske Krigere, og
bringe de dræbte og saarede i Land. Blandt dem, som Thorfinn ved denne
Lejlighed lod gaa i Land, var ogsaa Amor Jarlaskald, som paa den Tid opholdt sig hos
Jarlen og stod i stor Yndest hos ham. Det lader ikke til at han var saaret, men
det synes kun at have været Omhyggelighed for ham, og Frygt for at en saa
udmerket Skald skulde blive dræbt, der bragte Thorfinn til at lade ham forlade
Skibet. Arnor ytrede ogsaa selv i et Vers, som han ved denne Lejlighed kvad,
at han just ikke havde nogen Lyst til at stride mod Ragnvald, og at Jarlernes
Strid var saare beklagelig for deres fælles Venner. Denne Stemning var maaskee
temmelig almindelig blandt begge Jarlers Krigere. Da Thorfinn havde bemandet
sit Skib paa ny, begav han sig hen til Kalf, bad ham ej længer unddrage ham sin

1 Raudabjarg (Rødbjergene) have nogle antaget for Dunnet Head i Katanes ved Indløbet til
Thurso-bugten. Men det maa være at søge paa Orknø-Siden, eftersom det udtrykkeligt siges at Thorfinn kom mod
Ragnvald, just som denne kom til Pettlandsfjorden, og at Thorfinn, strax efter Slaget, lod søge efter
Flygt-ningerne omkring paa alle Øer. Man kunde maaskee ogsaa tænke paa Sydspidsen af Waas eller
Vaaga-land, men herfra var det dog vanskeligere for Ragnvald i Nattens Mørke at komme over til Norge og
udenom Thorfinns Flaade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free