Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 MAGNUS DEN GODE OG HARALD SIGURDSSØN
besidde den, og at han ej vilde give Slip paa den, hvis Kongen afgjorde denne
Sag til hans Fordeel. Da Sendemændene bragte Thorfinn dette Svar, og tilføjede
at Ragnvald neppe med det Gode vilde give Slip paa hiin Deel, blev han meget
vred, og sagde at det var højst ubilligt, naar Kong Magnus tilegnede sig hans
Broderarv, thi den Afstaaelse, hvorpaa Magnus beraabte sig, var alene aftvungen
ham og Bruse, da de vare komne i Kong Olafs Vold. Han kaldte det meget
utaknemmeligt af Ragnvald at negte ham denne hans Broderarv, uagtet han
saa længe havde faaet sidde i Fred for ham, men derfor, sagde han, skulde han
ogsaa nu med Vaabenmagt aftvinge ham, hvad han ikke godvilligt vilde afstaa.
Han sendte Folk baade til Syderøerne og op i Skotland for at samle en Hær.
Da Ragnvald fik dette at høre, sammenkaldte han sine Venner, og spurgte
dem, hvad Hjelp de vilde yde ham, da han ej var tilsinds at afstaa nogen af sine
Besiddelser uden at have prøvet Kræfter med Thorfinn. Meningerne vare deelte.
Nogle fandt det rimeligt, at han ikke vilde afstaa noget; andre fandt det lige saa
rimeligt at Thorfinn nu en Stund vilde have den største Deel af Riget, efter at
Ragnvald saa længe havde haft den. De fandt det heller ikke raadeligt for Ragnvald
at begynde Krig med Thorfinn, der kunde opstille Krigere fra Katanes, meget
af Skotland, Syderøerne, og en Trediedeel af Orknøerne, medens han selv alene
kunde skaffe Folk fra de to Trediedele af Øerne. Enkelte foreslog derfor at man
skulde see til at faa et Forlig istand, og at Ragnvald i det Øjemed skulde tilbyde
Thorfinn Halvdelen af Øerne. Da Ragnvald saa, hvor uenige de vare, sagde han
at heller end strax at slutte et saadant Forlig om at dele Riget, vilde han forlade
det for en Tid, og søge Hjelp hos sin Fostbroder Kong Magnus. Denne Beslutning
udførte han ogsaa strax, drog over til Norge, og begav sig til Magnus, som da
maa være kommen ganske nylig fra Danmark (Høsten 1045). Ragnvald fortalte
Magnus, hvorledes Sagerne stode mellem ham og Thorfinn. Magnus viste
Ragnvald al mulig Velvilje, bad ham at opholde sig hos ham saa længe han vilde, og
tilbød at give ham saa stort Len, at han deraf godt kunde underholde sig selv
og sine Mænd. Men Ragnvald vilde intet høre om at opgive sine Besiddelser:
han bad kun om Hjelp til at forsvare dem mod Thorfinn. Magnus føjede ham
heri, og gav ham en Deel Ledings-Tropper. Han gav ham ogsaa en Hilsen og
Brev under sit Indsegl til Kalf Arnessøn, hvori han lovede denne Landsvist i
Norge, Tilbagegivelsen af alle hans Ejendomme, og sit Venskab oven i Kjøbet,
om han vilde understøtte Ragnvald mod Thorfinn. Ragnvalds Ophold i Norge
var kun kort: saa snart Magnus havde opfyldt hans Bøn, sejlede han atter vester,
landede ved Hjaltland, hvor han og samlede Folk til sig, og begav sig derfra til
Orknøerne. Her stevnede han ligeledes sine Venner til sig, og med sin saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
