Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 MAGNUS DEN GODE OG HARALD SIGURDSSØN
deles at holde ham i Uvidenhed derom, for siden desto lettere at kunne overrumple
ham, og holdt sig til den Ende skjult hos sine Venner paa Katanes. Ragnvald
rejste imidlertid rundt om til alle Øerne, som han underlagde sig, og sendte endog
Bud over til Katanes, at han gjorde Fordring paa det Rige, som Thorfinn her
havde haft. Ingen modsagde ham, og saaledes svævede han fremdeles i den Tro,
at Thorfinn var indebrændt.
Da Ragnvald havde tilendebragt sin Hyldingsrejse, opslog han sin Bolig i
KirJcevaag1, for her at tilbringe Vintren. Hid lod han derfor og det nødvendige
Vinterforraad bringe sammen, og der behøvedes meget, da han havde mange
Folk hos sig og levede paa en stor Fod. Lidt før Juul rejste han selv med et
betydeligt Følge til Lille-Papø (Papey-Stronsey) efter Malt til Juleølet. En Aften
under hans Ophold her, sad han og hans Mænd længe ved Ilden for at varme sig.
Fyrbøderen ytrede, at der begyndte at blive Mangel paa Ved til at holde Baalene
vedlige. Jarlen vilde svare: «vi ere ogsaa varme nok, naar disse Baal ere
nedbrændte»; men han kom til at forsnakke sig og sagde: «vi ere ogsaa gamle nok».
Han merkede strax Fejlen og sagde: «nu kommer det mig i Hu hvad min
Fosterfader Kong Olaf sagde paa Stiklestad, da jeg gjorde ham opmerksom paa at han
forsnakkede sig, nemlig at naar der hendtes mig det samme, skulde jeg berede
mig paa min nær forestaaende Død: hvo veed, kanskee min Frænde Thorfinn
er endnu i Live»2. I det samme hørte de at Gaarden var omringet af Folk. Det
var virkelig Thorfinn, der nu kom for at gjengjelde Ragnvald det forrige
Overfald og lade ham friste den samme Skjebne, som var ham selv tiltænkt. Thorfinns
Mænd satte strax Ild paa Husene, og opstablede store Dynger udenfor Døren.
Han tillod imidlertid alle dem, der ikke hørte til Jarlens Følge, at gaa ud. Da
de fleste af disse vare komne ud, saa man en Mand komme frem i Døren, han var
kun iført Liinklæder, udgav sig for en Djakn3, og bad Thorfinn og de Omstaaende
række ham Haanden og hjelpe ham over Dyngen. Men i det samme støttede han
sig med begge Hænder paa Dyngen, og gav sig saadan en Fart, at han hoppede
over baade Dyngen og Mandkredsen, kom ned langt bagenfor denne, og forsvandt
i Mørket. «Det var Jarlen», raabte Thorfinn, «ingen besidder saadan
Legems-færdighed uden han; efter ham, saa hurtigt I kunne!» Thorfinns Mænd fordeelte
1 Dette er det første Sted, eller et af de første Steder, hvor Kirkevaag (Kirkevall) nævnes. By var
det imidlertid da neppe endnu blevet, men man maa antage at det nys havde faaet sit Navn efter den
sandsynligviis af Ragnvald selv til Erindring om hans Fosterfader byggede St. Olafs Kirke, Byens ældste,
nu sløjfede, Sognekirke.
2 Det Udsagn, hvortil Ragnvald her sigtede, se B. IV. S. 321.
3 Djakn d. e. Diaconus. Altsaa var der Gejstlige tilstede. Heraf synes man at maatte slutte, at der
endnu paa Øen har boet irske Gejstlige, af vore Forfædre kaldte Paper, efter hvilke denne 0, saa vel
som store Papø eller Papey-Westrey, har faaet Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
