Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAGNVALD BRUSESSØNS DRAB
133
sig nu i Flokke rundt om Øen for at oplede ham. Ragnvald havde gjemt sig i
en Steenurd nede ved Stranden, og de vilde neppe have fundet ham, hvis han
ej var bleven røbet ved sin Skjødehund1, som var fulgt med ham. Thorkell Fostre2,
der med sin Flok ledte paa den Kant, hørte Hunden gjø, gik efter Lyden, fandt
Jarlen, og tog ham til Fange. Den gjensidige Forbitrelse var for stor til at der
kunde være Tale om at skjenke ham Livet. Ragnvald vilde heller ikke have viist
nogen Naade mod Thorfinn eller Thorkell, om han nu havde haft dem i sin Magt.
Han vidste saaledes, at der ingen Naade var at vænte for ham, og var desuden,
som vi have seet, allerede belavet paa at skulle dø. Thorkell befalede en af sine
Mænd at dræbe ham, men denne vægrede sig, den næste lige saa, og derpaa de
øvrige, den ene efter den anden, uagtet Thorkell til Befalingen føjede Løfte om
Belønning. Tilsidst maatte Thorkell selv udføre Drabet, thi han vidste, heder
det, at en af de to, han eller Ragnvald, maatte falde for den andens Haand. Da
Drabet var skeet, kom Thorfinn Jarl til, og ytrede ingen Misfornøjelse derover;
tvert imod lod han ogsaa hele Ragnvalds Følge dræbe. Den følgende Morgen
drog han med sine Mænd paa Ragnvalds Fartøj til Kirkevaag. Han lod det lade
med Malt, satte de samme Skjolde ved Stavnene, som Ragnvald havde haft,
og lod ikke flere Folk vise sig, end dem der havde fulgt Ragnvald. Da han kom
til Kirkevaag, troede derfor alle Ragnvalds tilbageblevne Mænd, at det var deres
Herre, som kom, og gik ubevæbnede ned til Stranden for at tage imod ham. De
bleve derfor let overmandede og tagne til Fange af Thorfinns Krigere. De vare
i Alt 30, hvoraf de fleste Kong Magnus’s Hirdmænd og Venner, men dette hindrede
ikke Thorfinn fra at lade dem alle sammen dræbe, paa een Hirdmand nær, som
han med Flid skaanede, for at han kunde drage hjem og fortælle Kongen, hvad
der var skeet. Ragnvalds Lig blev bragt til Store Papø (Papey Westrey) og der
begravet, sandsynligviis ved det der værende Kapel, der var indviet til
Helgeninden St. Triduana (af vore Forfædre kaldet Trollhæna), om hvis Undergjerninger
der gaves mange Sagn3. Hans Død vakte stor Sorg blandt hele Almuen paa Or knø,
thi han havde vundet Alles Hjerter ved sine udmerkede Egenskaber. Af alt,
hvad der fortælles om ham, synes man og at maatte slutte, at han har været en
Mand af et veltænkende og trofast Sindelag, hvilket han især lagde for Dagen
ved sin opofrende Troskab mod Kong Olaf og sin Omhu for hans Broder Harald;
hermed forenede han ogsaa Tapperhed og Krigsfærdighed, erhvervet fornemmelig
1 Skikkjurakki, som den i Sagaen kaldes, d. e. egentlig en Smaahund til at bære under Kappen.
Maaskee bar Ragnvald den med sig.
a Om Thorkell Fostre, se B. IV. S. 182 flg.
3 Kapellet, eller Ruinerne deraf, kaldes nu St. Tredwalls Kapel. Navnet Triduana er i Skotland
forvansket til Tredwall. Om Trollhæna, se Orkn. Saga S. 414.
10 — Munch: Det norske Folks Historie. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
