Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 MAGNUS DEN GODE OG HARALD SIGURDSSØN
ladet dræbe i Kirkevaag, var hans Broder, og at han nu vilde vide, hvad Jarlen
vilde give ham i Broderbod. «Har du da ikke hørt», sagde Jarlen, «at jeg ikke
plejer at give Bod for de Mænd, jeg lader dræbe, fordi jeg ej lader nogen dræbe
uden at jeg tror at have gyldig Grund dertil?». «Det kommer ikke mig ved, hvad
du gjør ved Andre», svarede Hirdmanden, «naar du kun bøder den, hvis
Efter-maal paaligger mig; ogsaa jeg mistede en Deel Gods, og leed selv en haanlig
Medfart; min Sag er det nærmest at paatale den Overlast, min Broder og jeg have
lidt, og jeg vil have sømmelig Erstatning derfor: Kongen kan længe nok tilgive
hvad der er skeet mod ham, dersom han maaskee ikke synes det har noget at
betyde, at hans Hirdmænd ledes ud og slagtes som Sauder». Jarlen svarede: «jeg
seer nok at jeg kan prise mig lykkelig ved at jeg ikke er i din Vold; men er du
ikke den Mand, jeg skjenkede Livet?». «Jo vist nok», svarede den anden; «det
stod i din Magt at dræbe mig, som de øvrige». «Det er dog sandt», sagde Jarlen,
«at der hendes mange hvad de mindst skulde have tænkt; aldrig troede jeg at
skulle undgjelde, fordi jeg havde viist mig altfor fredelig mod mine Fiender, men
nu undgjelder jeg virkelig fordi jeg har skjenket dig Livet, thi havde jeg ladet
dig dræbe som dine andre Kammerater, vilde du ikke i Dag have kunnet sverte
mig for Kongen». Ved disse Ord saa Kongen paa Thorfinn, blev blodrød i
Ansigtet og sagde: «saa det dog er saaledes, Thorfinn, at du mener ikke at have
dræbt mange nok af mine Hirdmænd, og det uden at bøde dem?». Jarlen svarede
ikke, men sprang op, gik ned af Løftingen, og over paa sit Skib. Om Aftenen var
alt roligt. Morgenen efter kom der god Vind, og Skibene roede strax ud af Havnen.
Kongen stevnede syd over Havet ad Jylland til med den samlede Flaade. Jarlen
holdt sig allerede fra Morgenen af saa langt ud mod Havet, som muligt, og henimod
Aftenen satte han vester ud, indtil han kom tilbage til Orknøerne. Saa daarligt
et Udfald fik dette velmeente Forsøg af Thorfinn paa at bringe et Forlig i Stand,
alene ved hiin Hirdmands ubelejlige Mellemkomst og Magnus’s uoverlagte
Heftighed1.
Da Kongerne kom til Danmark, fordeelte de Skibene mellem sig, og drog
hver paa sin Kant for at opsøge Sven, afstraffe dem, der havde taget Parti med
ham, og atter bringe Landet til Lydighed. Vi kjende dog kun lidet til deres
Krigs-foretagender, der meest synes at have indskrænket sig til Farter langs Kysterne
og hyppige Landgange samt mindre Trefninger; end mindre Besked vide vi om,
hvad Danerne imidlertid foretoge sig; vi vide kun, at de nu gjorde fælles Sag
med Magnus, og forenede sig mod Sven, som de overvandt i et Slag den 9de August,
uden at man dog kan see, hvor vidt Magnus selv deeltog i dette Slag, eller
1 Orkn. Saga S. 78—84.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
