Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THORFINN JARL HOS KONGEN
137
ogsaa den rette, og man roste Harald med god Føje for den Sindighed og
fornuftige Eftergivenhed, han havde viist. Der manglede heller ikke paa
ondskabsfulde Gemytter, der søgte at fremstille Magnus’s Ubesindighed som en planmæssig
Stræben efter at krænke Harald og bryde det med ham sluttede Forlig. De daarlige
Udsigter til Enighed mellem Kongerne, som disse og lignende Trætter aabnede
under det forestaaende Tog, vakte alle forstandige og fædrelandskj ærlige Mænds
Bekymring1.
Den Hær, som Kongerne omsider fik samlet, skal have været betydelig. Hvor
Flaaden samledes, nævnes ikke; vi erfare kun at Kongerne sejlede sydefter langs
Kysten, og at Ledingsskibene fra hvert Fylke paa sædvanlig Viis stødte til
Hoved-flaaden, eftersom den kom videre. I Havnen ved Selø, strax vestenfor Lindesnes,
oppebiede man Ledingsskibene fra Viken. En Dag kom to Langskibe roende
ind, og lagde sig lige ved Kong Magnus’s Skib. Fra det nærmeste af hine gik en
Mand, iført en hvid Hættekappe, over paa Kongens Skib og agter til Løftingen,
hvor Kongen sad til Bords. Han hilsede Kongen, idet han brak et Stykke af en
Brødleev og spiste det. Kongen hilste igjen, og rakte ham godmodigt sit Bæger,
da han saa ham spise af Brødet. Den Fremmede tog imod Bægeret og sagde:
«jeg faar vel Grid, siden vi nu ere Mad-Kammerater?» «Hvad heder du da», spurgte
Kongen, idet han saa paa ham. «Mit Navn er Thorfinn» svarede den Fremmede.
«Er du maaskee Thorfinn Jarl», spurgte Kongen. «Saaledes kalder man mig der
vester», sagde Jarlen; «nu er jeg kommen hid med to Tyvesesser saa godt udrustede
som det staar i min Magt, for at deeltage i dette Tog med eder, hvis I ville modtage
Hjelp af mig; imidlertid overgiver jeg mig ganske Gud og eder i Vold for de store
Ting, hvori jeg har forgaaet mig mod eder». Flere kom nu til og hørte deres
Samtale. Kongen tog seent til Orde, og sagde: «Sandt er det, Thorfinn, at jeg var
fast besluttet paa, naar vi mødtes, ej at lade dig komme levende derfra; dog staa
Sagerne nu saaledes at det ej sømmer sig for mig at lade dig dræbe. Du skal
derfor følge med mig, men noget Forlig vil jeg endnu ikke afsige førend jeg har
bedre Tid». Flaaden laa temmelig længe ved Selø, inden man fik Bør til at komme
over til Jylland; imidlertid talte Kongen ofte og længe med Thorfinn, viste sig
venlig mod ham og raadførte sig med ham. En Dag, da Jarlen efter Kongens
Indbydelse sad og drak med ham i Løftingen paa hans Skib, og begge vare lystige,
kom en stor og statelig Mand, iført en rød Kjortel, op i Løftingen og hilsede Kongen,
der hilsede venligt igjen. Det var en af Kongens Hirdmænd, og han sagde, at
han egentlig var kommen for at tale med Thorfinn Jarl. Paa Thorfinns
Spørgsmaal, hvad hans Ærende var, sagde han at en af de Hirdmænd, Thorfinn havde
1 Harald Haardraades Saga Cap. 31, Snorre Cap. 27, Fagrsk. Cap. 176.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
