Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UROLIGHEDER I ENGLAND
153
skab til Edward, og tilbød Fred og Venskab, hvilket Edward modtog. Strax
efter kom der ogsaa et Gesandtskab fra Sven, for at bede om Hjelp, og Godwine
var strax rede til at foreslaa paa et Witena-Møde, at man i det mindste skulde
sende ham 50 Skibe. Men Leofric, Myrkernes Jarl, Godwines Modstander, erklærede
sig paa det bestemteste derimod, og understøttedes af hele den øvrige Mængde,
som rigtignok her mere synes at have ladet sig lede af sit blinde Had mod Danerne,
end af Hensyn til hvad der var fordeelagtigt for Landet selv, thi hvis det først
lykkedes Harald at overvælde Sven og erobre Danmark, vilde Raden visselig
dernæst komme til England. Saaledes fik Sven ingen Hjelp fra dette Rige1.
Familietvistigheder fjernede ham kort efter ogsaa fra Godwine og dennes Sønner.
Godwines Søn, Sven Jarl, havde krænket Abbedisse Eadgifu af Leominster, han blev
derfor erklæret utlæg, og hans Jarldømme blev bortgivet til hans Broder Harald
og Jarlen Bjørn Ulfssøn, Kong Svens Broder, der, som vi have seet, med sin
Broder Aasbjørn opholdt sig i England. Sven var i Landflygtighed i tre Aar. I denne
Tid besøgte han ogsaa Sven Ulfssøn i Danmark, neppe i anden Hensigt, end for
at bede ham om Hjelp; men Sven Ulfssøn havde nok med sig selv, og Sven
God-winessøn kunde saaledes ingen Hjelp faa hos ham; de skiltes endog fra hinanden
i Uvenskab, hvilket man kan see, saa vel af de følgende Begivenheder, som af
den udtrykkelige Angivelse hos de engelske Annalister, «at Sven Godwinessøn
lagde sig ud med Danerne». Hvor han tilbragte den øvrige Tid, nævnes ej, meyn
det sandsynligste er, at han var dragen til Norge til den med hans Æt besvogrede
Aaslak Erlingsson paa Sole, og at det maaskee var efter Svens Tilskyndelse, at
de nys omtalte Høvdinger, Lodin og Erling, gjorde hiint Tog til England. Den
allersidste Tid har Sven sandsynligviis tilbragt i Flandern. I 1049 kom han tilbage
til England med en Flaade af 8 Skibe, for, som han foregav, at underhandle om at
hans Fredløshed maatte blive hævet og hans Besiddelser ham tilbagegivne. Baade
Harald og Bjørn vægrede sig vel ved at afstaa nogen af deres Besiddelser, men
Bjørn erklærede sig derimod villig til at følge med ham til Kongen og skaffe ham
Fred og Lands vist tilbage. I dette Øjemed begav Bjørn sig, uden at ane det
mindste ondt, og kun ledsaget af nogle faa Mænd, til Bosanham i Sussex, hvor Svens
Skibe laa. Men her blev han paa Svens Befaling greben af dennes Sømænd, bragt
ombord og skjendigt myrdet. Man maa formode at dette var Hovedhensigten med
Svens Besøg i England, og at han derved ene havde til Hensigt at hevne sig paa
Sven Ulfssøn, thi den nærmeste Følge af Drabet var for ham selv kun at han atter
erklæredes fredløs, og maatte flygte tilbage til Brügge. Danevældet var imidlertid
saa forhadt, at denne Nidingsdaad var langt fra at være upopulær. Folket var
1 Se Florents af Worcester, Mon. hist. Br. I. S. 602, jvfr. ovf. S. 134, 135.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
