Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
HARALD HAARDRAADE
bøjle1. Kan dette end ikke tages i bogstavelig Forstand, hvilket ellers ingenlunde
er saa urimeligt, som mange have troet, saa tilkj endegiver det dog ganske vist
den almindelige, ogsaa udenfor Sverige herskende, Forestilling om Uppsala-Kongens
Ypperlighed. Kong Anund døde, uden at efterlade Børn, i 1049 eller 1050, og
efterfulgtes af sin ældre, uegte fødde, Broder Emund, der i de gamle Kongerækker
er brændemerket med Tilnavnet «den slemme», maaskee især fordi han sørgede
daarligt for Christendommens Fremgang. Den vigtigste Begivenhed, der fandt
Sted under hans Regjering, er at der ved sex udnævnte Mænd fra begge Riger
sattes Grændseskjel mellem Danmark og Sverige. Da Bleking ved denne
Grændse-forretning nævnes som tilhørende Danmark, medens derimod Helge-Aa endnu
ved Magnus’s Død 1047 dannede Danmarks østlige Grændse2, synes det vist, at
Sven paa en eller anden Maade maa have tvunget Emund til at afstaa dette
Landskab, men hvorledes, nævnes ingensteds. Det lader til at Emund i sin Alderdom,
maaskee allerede som Konge, har egtet Aastrid, Enke efter Ragnvald, en mægtig
Mand i Sverige, og Broderdatter af Eivind Skaldaspilder i Norge. Aastrids og
Ragnvalds Søn, ved Navn Steenkil, synes at have haft meest at sige og maaskee
at have været den egentlige Hersker under Emunds kortvarige Regjering. Han
ophøjedes til Jarl, og egtede Kongens Datter af første Egteskab3. Ved sin
Forekommenhed og Hjelpsomhed mod Biskop Adalward, hvilken Erkebiskop
Adal-bert i Bremen havde udnævnt til Biskop i Sverige og sendt derhen med flere Prester,
— hvorom mere nedenfor — vandt han ogsaa den mægtige bremiske Gejstligheds
Yndest4. Da nu Kongens eneste Søn, Anund, var omkommen paa et Tog mod
Kvænerne5, stod der ikke længer nogen mellem ham og Tronen, hvilken han ogsaa
besteg efter Emunds Død (ved 1056), fornemmelig understøttet af de allerede ivrigt
christne Vestgøter, hvilke han derfor yndede fremfor sine øvrige TJndersaatter6.
1 Gl. Vestgøtalov, Konungebolk, S. 67. Ved første Øjekast synes det som om denne Notits gjaldt
Grændsemødet, men ved nærmere Betragtning seer man at det er en almindelig Bemerkning. I
Vest-gøtalagen nævnes for Resten urigtigt Sven Tjugeskegg i Stedet for Sven Ulfssøn.
2 Se ovenfor S. 151.
3 I Hervarar Saga Cap. 20 nævnes Ragnvald den gamle, Steenkils Fader, som gift med Aastrid
Njaals-datter; her siges ogsaa at han var Jarl i Svithjod, og gift med en Datter af Kong Emund. Mag. Adam
af Bremen siger (II. 14) at Steenkil enten var hans nepos eller Stifsøn; i Cap. 14 kalder han ham nepos.
Sandsynligviis har han hørt ham kaldet Kongens magr. Da han nu, som man temmelig tydeligt kan skjønne,
ej var nogen egentlig Frænde (nepos) af Emund, maa man antage at han var hans Svigersøn og dertil
maaskee Stifsøn. Steenkils Fader Ragnvald gamle har uden nogen Hjemmel, ja endog trods Sagaernes
udtrykkelige Udsagn, været antagen for den samme som Ragnvald Jarl i Skara.
4 Se Mag. Adam, III. 14 og nedenfor S. 174. 5 Mag. Adam, III. 15, IV. 19 (Schol. 119).
6 Kongerækken i Vestg. Loven S. 299. Det omtales ingensteds nøjagtigt, naar Anund og Emund
døde. Mag. Adam omtaler Anunds Død strax efter at han (III. 13) i Korthed har talt om de nys
skildrede Begivenheder i England 1049—1052, men da den egentlige Hovedbegivenhed, hvorved han her
dvæler, er Bjørns Drab 1049, medens han kun i Forbigaaende omtaler det følgende, og derpaa i Cap.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
