Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BJØRN JÆRNSIDES KONGEÆT I SVERIGE UDDØR 157
det til Olafs Helligdom i Nidaros, hvor det opbevaredes lige indtil Reformationen1.
Harald sejlede med 9 Skibe ind i Bristolbugten, herjede i Somerset, Devonshire
og Cornwall, og drog derfra østefter indtil Portland, hvor han mødte sin Fader,
der imidlertid var kommen fra Brügge, og havde fundet Indbyggerne i hele den
sydøstlige Deel af Landet rede til at gribe til Vaaben for ham. De sejlede siden
opad Temsen til London, hvor Kongen laa med en stor Hær og Flaade. Men
hverken Londons Borgere eller Edwards egne Stridsmænd havde nogen Lyst
til at kæmpe mod deres Landsmænd for Udlændingers Skyld, og Kongen fandt
det raadeligst at aabne Freds-Underhandlinger ved Hjelp af Sigurd, Biskop af
Winchester. Der blev foreløbigt sluttet Stilstand, med Gisler paa begge Sider.
Dette var et Tegn for de nordmanniske Gejstlige, Robert først og fremst, til at
flygte saa hurtigt de kunde, for at undgaa Folkets Raseri. De fleste ilede til
Frank-rige. Godwine retfærdiggjorde sig og sine Sønner for de Beskyldninger, deres
Fiender havde fremført imod dem, og de indsattes i alle deres Værdigheder, med
Undtagelse af Sven, der, dreven af Samvittighedsnag, havde foretaget en
Pile-grimsrejse til Jerusalem, hvorfra han ej vendte tilbage2. Men fra nu af vare ogsaa
Godwine og hans Sønner mægtigere i England end nogensinde; og det er ikke langt
fra Sandheden, naar Mag. Adam, efter Sven Ulfssøns Fortælling, siger «at de
beherskede England saaledes, at Edward alene maatte lade sig nøje med Livet og
den tomme Kongetitel»3. Da Godwine pludselig døde (1053), fik Harald hans
Jarldømme Wessex efter ham, og arvede tildeels ogsaa hans Magt.
Det maa betragtes som et særeget Held for Kong Harald i Norge og det nys
befæstede Dynasti, at nu ogsaa den svenske Green af den gamle Ragnarske Stamme
uddøde, og efterfulgtes af en anden Æt, hvis Legitimitet hverken var bedre end
Haralds eller Sven Ulfssøns. Hvor højt Uppsalakongerne af det Ragnarske Dynasti
vare anseede fremfor de andre Konger i Norden, have vi allerede ovenfor seet,
hvor Olaf Skotkonung siger at hans Forfædre havde været Overkonger over alle
andre Konger i Norden, og hvor Arnvid blinde kalder Uppsala-Ætten den
fornemste i Norden, fordi den nedstammede fra Guderne selv4. Det fortælles ogsaa,
at naar de tre Konger i Norden holdt Møde paa Danaholmen — her sigtes vel til
de ovenfor omtalte5, i det 10de Aarhundrede brugelige Møder, thi siden hindrede
Krige og Fiendtligheder dem fra at holdes, saa længe den gamle Uppsala-Æt var
til — da holdt Danekongen Uppsalakongens Bidsel og Norges Konge hans Stig-
1 Snorre, 1. c. Olaf den helliges Saga Cap. 249. Den legendariske Olafs Saga Cap. 104. At Snorre
netop sætter denne Fortælling ind paa dette Sted, vidner fordeelagtigt om Sikkerheden af hans
Tidsregning i denne Periode, da man ej kan antage at han har haft irske Annaler at rette sig efter.
2 Om alt dette, se Chron. Sax. fra 1046—1052.
• Mag. Adaxn II. 13. 4 Se ovenfor B. IV. S. 90, 104. 5 Se ovenfor B. II. S. 370.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
