Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
HARALD HAARDRAADE
verket1. Det kan vist heller ikke betvivles, at flere ere ankomne, men deres
Virksomhed har vel hovedsageligt indskrænket sig til Viken og Oplandene, der lige
indtil Magnus den godes Tid stode i nærmere Forbindelse med Danmark, hvilket
aldeles tilhørte den bremiske Kirke. Da vi siden finde Sigurd omtalt som Olafs
egentlige Hof biskop, medens Grimkell næsten forsvinder, og siden kun dukker
op igjen ved Olafs Flugt, da han, som det lader, sluttede sig til ham paa Oplandene,
til hvilke han og vendte tilbage og hvor han tilbragte den første Tid under
Knyt-lingevældet2, maa man næsten formode at han selv har fungeret som Lydbiskop
for Oplandene lige fra 1015 til 1031, ja maaskee endog til sin Død, saa at han
altsaa paa den Maade i Egenskab af Lydbiskop for Oplandene var tilstede ved
Mødet paa Skjaldaraker3. Under Knytlingevældet fik, som vi have seet, ogsaa
Throndhjem eller det Nordenfjeldske en dansk, til den bremiske Kirke hørende
Biskop i Haakon Jarls og Sven Alfivessøns Hirdbiskop, den mod St. Olaf saa
fiendtligt stemte Sigurd, der vel endog, som man maa formode, og hvad der
ovenfor er paapeget, havde det Hverv at indrette en Planteskole for dansk-bremiske
Gejstlige og sig selv en fast Residens i det af Kong Knut stiftede Kloster paa
Nidarholmen4. Sigurds Hengivenhed for den bremiske Kirke sees deraf, at han
sendte sin egen Broder- eller Systersøn Æsmund til Bremen for der at oplæres5.
Den bremiske Kirkes Indflydelse i Norge under Knytlinge vældet viser sig ogsaa
deri, at den før omtalte Rodulf, Kong Edward Confessors Frænde, hvilken Olaf
den hellige havde medbragt til Norge, omkring 1030 gjorde Erkebiskop Libentius
i Bremen sin Opvartning6; det er derfor ej usandsynligt, at han nærmest har haft
sin Virksomhed i Viken, skjønt han i de gamle Bisperækker nævnes blandt de
trondhjemske Biskopper, det vil sige blandt Hirdbiskopperne. Blandt disse
nævnes paa St. Olafs og Magnus den godes Tid ogsaa Aasgaut, Grimkells Frænde,
og Jon, Aasgauts Frænde, tillige nær beslægtet med Ketil Kalf paa Ringenes,
et Slægtskabsforhold, der sandsynligviis staar i Forbindelse med Grimkells Ophold
paa Oplandene, og som tildeels forklarer det intime Forhold mellem Grimkell
og den med Ketil Kalf eller hans Søn besvogrede Einar Thambarskelve. Grimkell,
en klog Mand, har aabenbart søgt at knytte sine Frænder ved Giftermaal til de
1 Se ovf. B. IV. S. 163. 2 Se ovf. B. IV. S. 288, 344. 3 Se ovf. S. 114, 115.
4 Se ovf. B. IV. S. 343. Sigurd var senere i Sverige, se Mag. Adam.
5 Mag. Adam af Bremen, III. 14.
8 Mag. Adam, II. 62. Aaret angives ej nøjagtigt; der omtales i samme Cap. at Biskop Thurgøt af
Skara døde i Bremen, og at just Bisperne Odinkar den yngre fra Danmark, Sigfrid fra Sverige og Rodulf
fra Norge, vare tilstede. Libentius var Erkebiskop fra 1029—1032. Da Rodulfs Nærværelse i Bremen
maa have fundet Sted, førend han drog til Island, hvor han opholdt sig i 19 Aar, og da vi tillige erfare at
han i 1050 kom til England, maa disse 19 Aar falde mellem 1030 og 1050; sandsynligviis 1030—1049. Det
maa saaledes nærmest have været i 1030, at Rodulf var i Bremen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
