Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LYDBISKOPPER I NORGE
169
fornemme Familier i Norge, og disse Forbindelser have neppe været uden Vegt,
da der var Spørgsmaal om at anerkjende Olaf som Helgen og kalde hans Søn
Magnus tilbage til Norge. Fremdeles nævnes blandt de throndhjemske en Ragnar,
og en Ketil, hvis Herkomst og øvrige Livsomstændigheder ej angives, og som
efter Navnene lige saa vel kunne have været danske eller dansk-engelske, som
norske1. Rodulf drog siden, som ovenfor nævnt, til Island, hvor han opholdt sig
i 19 Aar (1030—1049), og hvor han regnes for den 4de Biskop paa Øen2; hans
senere Udnævnelse til Abbed i Abingdon og Død er allerede omtalt. En Biskop,
der udtrykkeligt siges at have opholdt sig hos Magnus den gode, men da ikke
endnu kan have opnaaet den biskoppelige Værdighed3, var Bernhard, kaldet den
saxiske, og som derfor maa antages at have hørt til den bremiske Kirke. Dette
antyder en nærmere Tilslutning af Magnus til den bremiske Kirke, hvilket ogsaa
var en ligefrem Følge af hans Tiltrædelse til Danmarks Trone, og hans Svogerskab
med de mægtige Hertuger i Saxland. Vi have seet, at Magnus, efter al Rimelighed
i Slutningen af Aaret 1042, havde et Møde i Slesvig med Erkebiskop Bescelin
Alebrand, ledsaget af et Par Biskopper og Hertug Bernhard, hvis Søn Ordulf
1 I de gamle Biskopsfortegnelser nævnes som Lydbiskopper i Throndhjem: Sigurd, Grimkell, Jon,
Rodulf, Ragnar, Ketil, Aasgaut, Sigurd, Sigurd Munk. (Norsk Tidsskr. V. S. 41, 43). Da den første af disse
Sigurder øjensynligt er Sven Alfivessøns Hofbiskop, synes det ogsaa, som om de, der nævnes mellem
Grimkell og ham, alle skulde have levet under Olaf den hellige. Men i Olaf Tryggvessøns Saga (Fornm. Sögur
III. S. 172) heder det efter Odd Munks, som det synes paa gode Kilder grandede, Beretning, at Sigurd var
den første Biskop i Throndhjem, Grimkell den anden, Aasgaut, Grimkells Systersøn (i Orig. har der vel kvm
staaet nepos, der bruges til at udtrykke «Frænde»), den tredie, og Jon den fjerde: det siges at Jon og Ketil
Kalf begge vare Systersønner (Frænder) af Aasgaut. Da nu tillige Mag. Adam (IV. 33) kalder Jon eller
Sigurd den første, Grimkell den anden, og Sigurd, Æsmunds Morbroder, den tredie, er det klart, at
Biskops-fortegnelsen her ej er streng chronologisk, men kun i Masse opregner de flere Lydbiskopper, der samtidigt
virkede under St. Olaf.
2 Are Frode (Islendingabok Cap. 8) nævner som Biskopper mellem Frederik (se ovf. B. III. S. 255) og
Rodulf Biskopperne Bernhard den bogvise 5 Aar, Kol faa Aar. Hungrvaka Cap. 3 sætter derimod efter
Frederik først Jon irske, siden Bernhard den bogvise, og saa Rodulf, derimod lader den Kol først komme
til Island paa Isleifs Tid (Cap. 2.) Dette er aabenbart urigtigt. Thi Jon irske, om hvilken den selv siger
at han siden kom til Vendland og blev dræbt der, er øjensynligt den samme som Mag. Adams «Johannes
in Scotia ordinatus», «Johannes Scotorum episcopus» og «Johannes Scotus», hvilken Erkebiskop Adalbert
sendte til Island, og sidenefter til Meklenburg i Vendland, hvor han myrdedes 1066 paa den i Hungrvaka
omtalte Maade, at først Hænder og Fødder, siden Hovedet, blev hugne af ham. Det er allerede ovenfor
viist, at Irerne i hiin Tid oftere kaldes «Skoter»; da nu tillige Are frode (1. c.) sætter Jon irske «faa Aar» efter
Rodulf, medens det ovenfor er viist (B. IV. S. 133,224) at Bernhard den bogvise efter al Rimelighed opholdt
sig paa Island mellem 1016 og 1021, er det klart, at den af Adalbert udsendte Jon ej kunde være foran
Bernhard. Are frode har altsaa Ret, hvad man og af hans Ælde og Nøjagtighed kunde vænte. Kol har
sandsynligviis opholdt sig paa Island i den sidste Tid af Olaf den helliges Regjering, og er vel udsendt fra
Norge under Forhandlingerne 1024 og 1025, maaskee endog med Thorarin Nevjulfssøn. Han døde paa
Island og var den første Biskop, der begroves ved Skaalholt; dette har maaskee forledet Hungrvakas
Forfatter til at tro at ban kom til Island efter at Bispestolen paa Skaalholt var oprettet. Mere om alt dette
nedenfor.
8 Han blev nemlig først indviet til Biskop under Harald Haardraade, se nedenfor S. 173.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
