- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
171

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ERKEBISKOP ADALBERT I BREMEN

171

hans Sønner levede. Naar Bernhard her talte om «Fremmede», kunde han neppe
mene nogen anden end Kong Sven Ulfssøn, hvis Interesser i mange Maader gjorde
ham til Saxernes Fiende og knyttede ham til Kejseren og Adalbert. Kejseren
selv var i Svogerskab med Sven, for saa vidt han havde været gift med hans
Syskendebarn Gunnhild, Knut den mægtiges Datter1; Bernhard var ej alene
gjennem sin Søn Ordulf besvogret med det Sven fiendtlige norske Kongehuus,
men Ordulf havde derhos myrdet Svens Frænde Harald Jarl, og endelig var Sven
atter traadt i den nærmeste Forbindelse med sin gamle Krigsfælle, Fyrst Godskalk
i Vendland, Bernhards Arvefiende2, hvem han endog senere gav sin Datter Sigrid
til Egte3. Alt dette maatte gjøre Adalbert, Sven, Godskalk og Kejseren til naturlige
Forbundne, og Adalbert synes at have været Sjælen i de Underhandlinger, som
plejedes mellem dem. Først ledsagede han dog Kejseren paa hans Tog til Italien
1046—1047, hvor den schismatiske Pave Gregor den 6te afsattes, og Klemens
den 2den udnævntes i hans Sted, og kronede Kejseren (25 Decbr.)4. Efter
Hjemkomsten fra Italien indbød Adalbert Kejseren til Bremen, tilsyneladende for at
besøge Lismona og holde en Sammenkomst med Kong Sven, men egentlig for at
udforske Hertug Bernhard og hans Frænders Troskab, hvilken ogsaa skal have
viist sig mislig nok5. Sven derimod viste sig særdeles ivrig for at vinde Kejserens
Venskab; han adlød strax dennes Opfordring om at komme ham til Hjelp med
en Flaade mod Grev Balduin af Flandern, med hvilken Kejseren paa denne Tid
laa i Fejde, og skal endog have aflagt Kejseren Troskabs-Ed6. Hans Forhold til
Adalbert maatte da ogsaa være det bedste.

Men efter faa Aars Forløb indtraf Omstændigheder, der i det mindste for en
Tid stillede Sven paa en spendt Fod med Gejstligheden. Han havde nemlig et
overordentligt Hang til Usædelighed, holdt flere Friller, og førte allerede i længere
Tid et saare forargeligt Levnet7; derforuden forsyndede han sig ogsaa hensyns-

1 Se ovenfor B. IV. S. 212. Henrik var bleven gift med hende 1036; hun døde 1038, efterladende en Datter,
Beatrix, siden Abbedisse i Quedlingburg.

a Om Godskalk, se ovenfor S. 27. Hans Fader Uto var dræbt af en Saxer, (Mag. Adam II. 64) og
Godskalk gjorde siden et Indfald i Saxland «for at hevne sin Fader» (Saxo, S. 544).

3 Omkring 1056, se Mag. Adam, III. 18. 50.

4 Mag. Adam, III. 7. 8. Ifølge Mag. Adam skal Kejseren have villet gjøre Adalbert til Pave, men denne

skal have «sat sin Kollega Klemens i sit Sted».

6 Mag. Adam fortæller at Bernhards egen Broder, Grev Thietmar, efterstræbede Kejseren, som frelstes
af Erkebiskoppen.

• Florents af Worcester, Mon. hist. Br. S. 602. Han udtrykker sig saaledes: eå vice fidelitatem imperatori
juravit; om dette ellers skal forklares som om det var en formelig Lens-Ed, er uvist; at det var en saadan,
er imidlertid slet ikke usandsynligt.

7 Om Svens Usædelighed vidne de ældre Skribenter næsten eenstemmigt, især Saxo, og Mag. Adam,
III. 20, jvfr. Schol. 73. Se og Knytlingasaga, Cap. 23.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free