- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
185

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

UDVIDELSE AF NIDAROS. MARIEKIRKEN

185

Omtrent samtidigt med Kirke- Kongsgaard- og Kjøbstad-Anlægget i Oslo,
begyndte Harald ogsaa paa lignende, betydelige Anlæg i Nidaros, hvor ligeledes,
som ovenfor nævnt, en Mariekirke rejste sig paa hans Foranstaltning. Dette
synes dog ej at have skeet af politiske Grunde, som i Oslo, men alene formedelst
Byens hurtige Tilvæxt; det heder udtrykkeligt, at Harald særdeles meget ophjalp
Staden1. Vi have allerede seet, hvorledes Magnus den gode havde paabegyndt
en ny Kongsgaard med tilhørende Kirke — den saakaldte Olafs-Kirke — strax
ovenfor Byen, ved den saakaldte Saurlid, hvor hans Faders Lig havde staaet
Natten førend Thorgils Hjalmessøn begrov det2. Allerede til dette Anlæg maa
Stadens Tilvæxt have været den nærmeste Aarsag: den gamle Kongsgaard og
Clemenskirken ere blevne saa omringede af private Huse, at Kongen har fundet
det ubekvemt, og derfor villet opføre en ny Kongsgaard og en ny Kirke, bestemt
til at modtage hans Faders Skriin, paa den frie Plads ovenfor Byen, idet han
overlod Clemenskirken til Benyttelse som Sognekirke, hvad den ogsaa sidenefter sees
at have været3. Magnus oplevede dog ikke at see disse Bygninger færdige. Hans
Lig blev derfor endnu bisat i Clemenskirken4. Men Harald lod Olafskirken fuldføre,
og den var allerede færdig før vaaren 10505. Imidlertid maa Byens Tilvæxt have været
saa rivende, at Harald heller ikke fandt det bekvemt at bo her, men besluttede
at bygge Kongsgaard og Kirke endnu længer oppe ved Elven, nær ved det Sted,
hvor St. Olafs Lig først havde været jordet af Thorgils Hjalmessøn, og paa den
selvsamme Sandmel. Her opførte han nu sin Marie-Kirke; den var stor, af Steen,
og saa fast bygget, at da Erkebiskop Eystein noget over 120 Aar senere lod den
nedbryde, for at faa den flyttet over til Elgeseter, kunde man neppe faa Stenene
fra hinanden6. Imellem Mariekirken og Elven lod han Kongsgaarden opføre,
og denne blev nu Kongernes stadige Bolig, naar de opholdt sig i Nidaros. Med
den af Magnus paabegyndte, ufuldendte Kongsgaard toges der en anden Bestem-

1 Fagrskinna Cap. 189, ligesaa Flatøbogen, se Fornm. Sögur IV, S. 257 Note 3.

2 Se ovenfor B. IV. S. 363, jvfr. nærværende B. S. 149. Saurlid, om hvilken Snorre siger at det da var
ovenfor Byen, men paa hans Tid midt i Byen, er maaskee omtrent hvor den nu saakaldte Hagerup-Ålmenning
findes.

3 Clemenskirken nævnes oftere som en af Byens Sognekirker i det 13de, 14de og 15de Aarhundrede,
se især Brev af Ilte Juni 1341, Dipl. Norv. II. No. 242, af 1252, Dipl. Norv. II. 9, og af 14 Marts 1280,
Dipl. Norv. III. 16.

4 See herom ovenfor S. 150.

5 Der staar nemlig, hvad ogsaa allerede ovenfor er bemerket, saavel hos Snorre (Cap. 45) som i
Hrok-kinskinna (Har. Haardraades Saga Cap. 63), at Einar Thambarskelves og hans Søn Eindrides Liig bleve
begravede i Olafskirken ved Siden af Kong Magnus Olafssøns Leje. Da nu saavel Flatø-Annaleme, som
Tidsregningen for øvrigt (se nedenfor) godtgjør at Einars Drab maa have fundet Sted om Vaaren 1050,
er det altsaa klart, at Kirken maa have været færdig allersenest i 1050, siden ogsaa Magnus’s og, som man
maa formode, St. Olafs eget Liig vare flyttede did, førend Einar og Eindride begroves der.

6 Harald Haardraades Saga Cap. 55, Snorre, Cap. 39.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free