Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
> HARALD HAARDRAADE
meise. Dens væsentligste Deel synes at have været en Steenhall, hvortil allerede
Magnus havde lagt Grunden; denne omdannedes nu til Kirke og indviedes til
St. Gregorius, saa at altsaa nu to Kirker stode ved Siden af hinanden i Saurlid,
Olafskirken og Gregoriuskirken1. Hvor vidt ogsaa disse overlodes Byen til
Sognekirker, eller for det første kun betragtedes som kongelige Kapeller, siges ingensteds.
At i det mindste Olafskirken senere var Sognekirke, er vist; med Gregoriuskirken
er det derimod tvivlsomt2, og for det Tilfælde, at den kun var at ansee som et
Kapell, maa de øvrige til Gaarden hørende Bygninger, hvis de nogensinde
fuldførtes, efter al Rimelighed have været brugte enten til Hirden selv eller til at
huse en Deel af de mange, der ellers plejede at befinde sig ved Hoffet. Den
Omstændighed, at Harald forandrede Magnus’s Bestemmelse med Kongsgaarden i
Saurlid, førend den endnu var færdig, viser at han allerede strax efter at have
faaet Olafskirken fuldendt, maaskee endog før, har bestemt sig til at bygge
Marie-kirken og den nye Kongsgaard oppe i Sandmelen, hvor der som vi tidligere have
yttret, allerede synes at have staaet et Trækapel over Olafs Gravsted tillige med
en Bygning over Brønden. Mariekirken maa saaledes være paabegyndt strax
før eller umiddelbart efter at Olafskirken var kommen istand og Clemenskirken
overladt til Sognekirke. Saa længe Mariekirken var under Bygning, benyttedes
Olafskirken efter sin første Bestemmelse som kongelig Kirke, da det udtrykkeligt
meldes at baade St. Olafs Skriin og Magnus den godes Liig opbevaredes der. Men
da Mariekirken, hvis Opførelse formedelst dens Størrelse og omhyggelige
Byg-ningsmaade maa have medtaget flere Aar, var færdig og indviet, maa det antages
1 Da det her nøje kommer an paa Udtrykkene, meddeles Snorres Beretning om det hele Arbejde.
«Magnus k. Ölafssunr lét gera Olafskirkju i kaupangi, i Jseim staö haföi nattsett verit lik Ölafs konungs:
]pat var på fyrir ofan bæinn. Hann lét ]?ar ok reisa konungsgarö; kirkjan varö eigi alger åör konungrinn
andaöisk; lét Haraldr konungr fylla Jjat er åskorti. I>ar i garöinum lét hann ok efna at gera sér steinhöll,
og varö hon eigi fullkomin åör hann lézk. Haraldr konungr lét reisa af grundvelli Mariukirkju uppi å
mel-num, nær ]pvi er heilagr dömr konungsins lå i jöröu hinn fyrsta vetr eftir fall hans; J>at var mikit musteri
ok gert sterklega at liminu, svå at varia fékk brotit J>å er Eysteinn erkibyskup lét ofan taka. Heilagr dömr
Ölafs konungs var varöveittr 1 Ölafskirkju meöan Mariukirkja var i gerö. Haraldr konungr lét hüsa
konungsgarö ofan frå Mariukirkju viö åna J)ar sem nu er; en J>ar sem hann haföi låtit höllina gera, J)å lét hann
‡>at hus vi’gja til Gregörius-kirkju». Hermed stemmer ogsaa egentlig, eller oprindelig, Texten i
Hrokkin-skinna og Hryggjarstykke, men i Udgaven deraf i Fornm. Sögur er den, som saa ofte, forvansket ved
Fejl-skrift eller Udeladelser. Navnlig er dette Tilfældet med Stykket «ok varö hon eigi fullkomin åör hann lézk;
Haraldr konungr lét reisa ...» hvor Afskriveren har sprunget fra lézk til lét, udeladende det mellemliggende,
saa at her læses: «åör hann lét reisa Mariukirkju», hvilket gjør en betydelig Forskjel.
2 Olafskirken nævnes oftere i senere Diplomer som Sognekirke, navnlig er dette Tilfældet i det oven
citerede Dipl. af 14 Marts 1280; Gregoriuskirken omtales vel ogsaa oftere, men kun i Testamenter blandt
andre Kirker, deels Sognekirker deels ogsaa Kloster- og Hospitals-Kirker, saa at det ej kan sees, til hvilken
Kategori den hører. Sandsynligst bliver det, at den hørte blandt de saakaldte Høgendekirkers Tal. (Om
disse se ovf.B. IV. S. 168). De Testamenter, hvor den nævnes, findes i Dipl. Norv. II. 94. 365, Langes
Kloster-historie S. 771.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
