- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
191

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BISKOPPER PAA ISLAND

191

antydet. Vi have ogsaa tidligere omtalt flere af de Biskopper, som fra Tid til
anden besøgte Island og opholdt sig der, førend det fik faste indenlandske Biskopper.
Bernhard den bogvise opholdt sig der i fem Aar (1016—1021); siden nævnes en
Olaf Grønlændingebiskop, om hvem for Resten intet vides, men som vel maa
være den første Biskop, der bestemtes til Grønland1. Hans Ophold paa Island
(sandsynligviis omkring 1022) maa alene betragtes som midlertidigt, medens
han væntede paa Lejlighed til Grønland, ligesom Arnald senere. Efter ham nævnes
Kol, der var paa Island faa Aar (omkring 1025—1028); han boede, i det mindste
en Stund, hos den bekjendte Hall i Haukadal, Are frodes Fosterfader og
Hjemmelsmand i mange vigtige historiske Materier; han var den første Biskop, der begroves
ved Skaalholt2. Efter Kol nævnes den oftere omtalte Rodulf, Edward Confessors
Frænde, der kom til Norge fra Nordmandie med Olaf den hellige, og opholdt sig
paa Island i 19 Aar, (1030—1049); han skal have boet deels paa Bø i
Borgar-fjorden — hvor han endog skal have indrettet et Kloster3, der dog ej kan have
været af lang Varighed — deels paa Lund. Rodulf endte, som vi have seet, sine
Dage som Abbed i Abingdon i England 1052. Rodulf synes, skjønt Englænder,
at have staaet i venskabelig Forbindelse med den bremiske Erkestol4, og det var
maaskee efter hans Opfordring, da han forlod Landet, at Islændingerne saa vel
som Grønlændingerne sendte Gesandter til Adalbert, for at bede ham om at sende
dem Prester. Adalbert sendte da den allerede i længere Tid hos ham sig opholdende
og af ham meget yndede Johannes, irsk af Fødsel og allerede i Irland eller Skotland
indviet til Biskop, en eenfoldig og gudfrygtig Mand, som han kaldes5. Ved samme

1 Olaf Grønlændingebiskop omtales mellem Bernhard og Kol i den Fortegnelse over Biskopper paa
Island, der meddeles i Skardsaabogens Tillæg til Landn., Isl. Sögur I. 331. Han omtales hverken af Are
frode eller andensteds. Men da Bernhard, efter hvad der ovenfor er antaget, sandsynligviis allerede forlod
Island 1021, og Kol neppe kom førend ved 1025, er det ej usandsynligt, at Notitsen kan være rigtig. Det
er ovenfor (S. 169) antydet, at Kol maaskee kan være kommen til Island med Thorarin Nevjulfssøn, da
denne rejste derhen i Kong Olafs Ærende, for at aabne Underhandlinger med Islændingerne. Muligt at
ogsaa Olaf paa lignende Maade fulgte med Thorarin allerede da han i 1018 skulde bringe Rørek til
Grønland, men i dets Sted kom til Island.

2 Se Are frode, Cap. 8, Tillægget til Landn. og Hungrvaka Cap. 3, hvis Afvigelser fra hine ovenfor
ere omtalte. Om Hall i Haukadal, se ovenfor B. III. S. 316, hvoraf det sees, at han var fød 996. Da han nu
ifølge Are frode Cap. 9 satte Bo i Haukadal 30 Aar gammel, altsaa 1026, kan Kol ikke før denne Tid være
kommen til ham, men det falder netop rimeligt, at Kol opholdt sig paa Landet i de følgende 3 eller 4 Aar
til 1030, da Rodulf rimeligviis ved Efterretningen om hans Død er kommen. Det heder i Vigaglumssaga
Cap. 28, at Vigaglum, der døde 3 Aar efter at Christendommen kom til Island (1003) skulde være bleven
biskoppet d. e. konfirmeret af Biskop Kol, men dette kan neppe forholde sig rigtigt.

3 Dette siges kun i Tillægget til Landn., samt i denne selv I. 16, hvor det heder at han efterlod 3
Munke i Bø. 4 Se ovenfor S. 168.

6 Om ham, af Are frode Cap. 8 kaldet Jon irske, se ovenfor, jvfr. Mag. Adam, III. 70, jvfr. III. 20—50.
Det kan her for større Tydeligheds Skyld merkes, at Mag. Adam selv (IV. 10) kalder «Hibernia» Skoternes

Land, der nu kaldes Irland, ligesom ogsaa den bekjendte Chronist Marianus Scotus var en Irlænder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free