Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
> HARALD HAARDRAADE
Lejlighed afsendte han ogsaa en anden Biskop, der ligesom han hed Adalbert,
men det siges ikke udtrykkeligt, hvorhen; nogle have antaget at det var til
Grønland1. Jon opholdt sig paa Island kun fire Aar (1049—1053), og maa ligeledes
antages at have virket ivrigt i Adalberts Interesse, hvori han vel ogsaa
understøttedes af den før omtalte Bernhard den Saxer, der, som vi have seet, efter at
have svoret Adalbert Troskabsed og lagt sig ud med Kong Harald, kom til Island
omkring 1051, og opholdt sig der 19—20 Aar2. Bernhard holdt sig meest paa
Nordkanten af Landet, da det heder, at han deels boede paa Gilj aa i Vatnsdal
(hvor Thorvald Vidfarle og Biskop Frederik, den første Biskop, der besøgte Island,
ogsaa en Tid havde boet), deels paa Steinstad i Skagafjorden3; han indviede mange
Ting, som Kirker, Klokker, Broer og Brønde, ved hvilke der siden, som der
paa-staaes, skal have skeet Mirakler, der beviste hans Hellighed. Men imidlertid var,
som man seer, Ønsket om at have en indfød Biskop blevet levende blandt
Is-lændingerne. At baade Jon og Bernhard herved bleve tagne paa Raad med, siges
ej udtrykkeligt, men maa antages som givet, og det er sandsynligviis ogsaa for
en stor Deel at tilskrive dem, at Valget faldt paa Isleif, Gissur hvites Søn. Meget
bidrog vel ogsaa dertil Isleifs høje Byrd, den Omstændighed, at hans Fader Gissur
var den blandt Islands Høvdinger, hvem man fornemmelig maa tillægge Æren
for Christendommens Indførelse i Landet4, og den almindelige Kjærlighed og
Agtelse, han nød for sin Godgjørenhed, rene Vandel og ualmindelige Dannelse:
hans Fader havde nemlig endnu i hans Drengealder rejst til Tydskland med ham,
og sat ham i Klosterskolen i Hervorden i Saxland eller Vestfalen, hvorfra han ej
vendte tilbage, førend han havde modtaget fuldstændig Preste-Lærdom og
Indvielse5. Men da han dog vel neppe var den eneste blandt Islands daværende Høv-
1 Mag. Adam, III. 70. Det er sandsynligviis heraf, man har faaet ud, at Adalbert sendtes til
Grønland; der siges nemlig at han sendte Thorolf til Orknøerne, samt «did» (illuc) saa vel Jon irske som Adalbert.
Da nu Jon irske sendtes til Island, kan illuc ej gaa paa Orknøerne, men kim i Almindelighed betegne Norden
eller maaskee nærmere «Havets Øer» (III. 24), hvilke ogsaa nævnes i Schol. 142, som Egne, hvortil Bisperne
Meinhard og Albert, vistnok den samme Adalbert, bleve sendte. Og da der nu saa vel i III. 23, som III. 70
tales om Gesandtskaber fra Island, Grønland og Orknø for at udbede sig Lærere, har man vel antaget, at
ligesom Thorolf sendtes til Orknø og Jon til Island, maa Adalbert være sendt til Grønland. Det er neppe
paa anden Autoritet, at Messenius (Scondia ill. I. 86) og efter ham Staphorst (I. 410) antager at Adalbert
eller Albert sendtes til Grønland.
2 Se ovf. S. 169.
8 Se Hungrvaka Cap. 3, Tillægget til Landnaama af Skardsaa-Bogen, jvfr. Landnaama III. 7. Om
Thorvald Vidfarle se ovenfor B. III. S. 254—256.
4 Det var Gissur hvite og hans Svigersøn Hjalte Skeggessøn, der især havde Fortjenesten af at faa
Christendommen indført i Landet, se ovf. B. III. S. 317 flg. Gissur var, som det her i Slægttavlen No. 19 er
viist, nær beslægtet saavel med Olaf Tryggvessøns Moder Aastrid, som med St. Olafs og Harald
Haardraades Moder Aasta.
5 Hungrvaka Cap. 1; her staar «hånum (Isleifi) fylgöi Gissurr ütan, ok seldi hann til læringar abbadisi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
