- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
194

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194

> HARALD HAARDRAADE

til Island, hvor han tog sit Sæde paa sin Fædrenegaard Skaalholt. Her oprettede
han en Art af Skole eller Preste-Seminarium, thi, som Are frode siger, da
Høvdinger og gode Mænd saa,, at Isleif var meget dueligere end de øvrige Gejstlige,
der kom til Landet, sendte mange ham sine Sønner til Oplærelse og lode dem indvie
til Prester. Dog, siges det paa et andet Sted, havde Isleif meget at kæmpe med
formedelst Folkets Ulydighed, Vantro og Usædelighed, der endog gik saa vidt,
at Lovsigemanden selv var gift med Moder og Datter; nogle gave sig paa Vikingetog
eller toge sig andre slette Ting til; derhos kom der andre Biskopper, som i mange
Stykker vare meget mildere end han, hvorfor de bleve vennesæle blandt alle de
onde Mænd, saa at Adalbert omsider blev nødt til at sende et Brev ud til Island,

kalder den 7de i Stedet for den 9de) var Pave, da Isleif indviedes. Men da Hungrvakas udtrykkelige
Udsagn, at Isleif besøgte saa vel Kejseren som Paven, og at denne medgav ham et Brev til Adalbert, er alt for
specielt og synes alt for meget grundet paa nøjagtige Oplysninger til at man vel kan betvivle det, maa man
forklare Mag. Adams Udsagn saaledes, at denne kim har dvælet ved Isleifs Ophold hos Adalbert, uden at
finde det nødvendigt at omtale hans under alle Omstændigheder kortvarige Besøg hos Paven; og Ares
Udsagn forklares vel igjen bedst som om det mindre nøjagtigt kim nævnte Hovedsagen af hans Rejse —
Indvielsen — i Stedet for at nævne Udrejsen selv. Da nu Leo IX, som ovenfor viist, døde allerede i April
1054, og Isleif neppe har forladt Island om Vintren, kan hans Udrejse ikke vel henføres til dette Aar.
Derimod kunde den snarere henføres til de sidste Dage af Marts 1053. Hvis Isleif da i de første Dage af April
er kommen til Bremen, eller maaskee til Danmark, har han sandsynligviis sluttet sig til Sven Ulfssøn, da
denne ved Paasketid dette Aar (Ilte April) besøgte Kejseren i Merseburg; hvo veed endog, om det ej er
ved ham, at Sven Ulfssøn har oversendt til Paven den Papegøje, hvorom Wibert taler i sin
Levnetsbeskrivelse over Leo IX. II. 3. Isleif er vel kommen til Leo førend denne af Nordmannerne blev fangen og
indestængt i Benevent, hvilket skede ved St. Hans-Tider samme Aar (Herm. contractus ved d. A., Pertz
VII. S. 132); til Adalbert maa han være kommen tilbage omtrent ved Midsommerstider, og har da opholdt
sig hos ham i eet eller to Aar, indtil han modtog Indvielsen. Men om dette skede 1055 eller 1056, er
Spørgsmaalet. I Tillægget til Landnamsbogen siges, at den første Vinter, Isleif efter sin Tilbagekomst tilbragte
paa Island, var der megen Dødelighed formedelst den Sult, det med hans Indvielse samtidige Uaar havde
frembragt. At Isleif virkelig var paa Island Vintren efter Uaaret, sees af hvad der udtrykkeligt fortælles
om hans Forslag om Julefasten. (Se nedf. S. 199). Da vi nu tillige have seet, at Uaaret indtraf i 1056, bliver
altsaa den første Vinter derefter 1056—1057. Men nu læse vi hos Are frode, at Isleif ikke rejste til Island
den næste Vinter efter at han blev indviet, men at han tilbragte den i Norge. Dette bliver følgelig Vintren
1055—1056; Isleifs Indvielse falder følgelig ved Pints 1055, og Skardsaabogens Udsagn om at Uaaret var
samtidigt med hans Indvielse, bliver kun at ansee som mindre nøjagtigt, eller som om man derved kun
har villet betegne, at Uaaret indtraf førend Isleif endnu var kommen hjem. Hertil kommer end videre,
at de forskjellige Haandskrifter af Hungrvaka vakle mellem Tallet 24 og 25 i Angivelsen af, hvor mange
Vintre den om Sommeren 1080 afdøde Isleif var Biskop, øjensynligt fordi nogle regne de fulde Vintre efter
Indvielsen, hvorved Vintren 1055—1056 bliver den første, 1079—1080 den 25de; andre derimod,
hvoriblandt Are, kim de Vintre, han fungerede som Biskop paa Island, hvorved 1056—57 bliver den første,
1080 den 24de. Heller ikke er det sandsynligt, at Isleif skulde have tilbragt saa lang Tid som halvtredie
Aar (1053—56) hos Adalbert. Men hvad der især synes at gjøre Udslaget, er Hungrvakas Udsagn, at den
Pintsedag, paa hvilken Isleif ordineredes, var fire Nætter før St. Columbæ Messe. Denne er nemlig den
9de Juni, og regnes af vore Forfædre at begynde Natten mellem 8de og 9de, og fjerde Nat før denne er
Natten mellem 4de og 5te Juni; Indvielsesdagen bliver saaledes den 4de Juni, og paa denne Dag falder
just Pintsedagen 1055, medens derimod Pintsedag 1056 falder paa 26de Mai, 13 Nætter tidligere, og som
derhos er St. Augustin af Canterburys Dag, efter hvilken den i saa Fald vilde være bleven benævnt. Man
tør vel saaledes antage for vist, at Isleif indviedes 4de Juni 1055.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free