Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISLEIF GISSURSSØN BISKOP PAA ISLAND
193
dingssønner, som havde modtaget en saadan Dannelse, tør man vel for en stor
Deel tilskrive hans Egenskab som saxisk Gejstlig, at Jon og Bernhard, for saa
vidt som de udøvede nogen Indflydelse paa Valget, ledede dette paa ham. Hidtil
var dog Isleif endnu kun at betragte som verdslig Høvding, hos hvem den prestelige
Indvielse var en Bisag; han boede paa Skaalholt efter sin Fader Gissur, og var
gift1. Men nu, efter at han allerede havde naaet sit 50de Aar2, blev han, som det
siges, valgt af hele Almuen paa Island til Biskop, og anmodet om at drage
udenlands. Isleif rejste efter al Sandsynlighed tilsammen med sin Forgænger Johannes,
og efter hvad man maa formode lige til Bremen. Det var dog hans Hensigt, først
at gjøre saa vel Kejseren, som Paven sin Opvartning; han begav sig derfor til
Kejser Henrik III i Saxland og forærede ham en Iisbjørn fra Grønland, som han
i den Hensigt havde medbragt, og som baade var og ansaaes for en stor Sjeldenhed.
Kejseren gav ham til Gjengjeld Lejde eller Anbefalingsbrev over hele sit Rige,
lige til Italien, hvor han besøgte Pave Leo IX, og fik af ham Brev med tilbage
til Adalbert, at denne skulde indvie ham Pintsedag, hvilket ogsaa skede, dog
ej førend i 1055, da Isleif, som Mag. Adam fortæller, i nogen Tid opholdt sig hos
Adalbert for at lære, hvorledes han paa den meest heldbringende Maade kunde
undervise det nys omvendte Folk, og nød i denne Tid store Æresbeviisninger.
Ved Afrejsen medgav Adalbert ham Breve til Islændingerne og Grønlændingerne,
foruden alt hvad han behøvede til at udføre det biskoppelige Embede, og lovede
at han selv med det første skulde komme til dem, for at deres Glæde skulde
fuldkommes3. Efter at have tilbragt den følgende Vinter i Norge, begav han sig hjem
einni i borg I>eirri er Herfuröa heitir». Dette Sted, Herfurda, have de fleste forklaret med Erfurt, skjønt
Erfurt paa hiin Tid kaldtes Erphesford, og desuden ikke ligger i Saxland, men i Thüringen, ligesom man
heller ikke veed noget om at der saa tidligt, som da Isleif sattes til at studere, fandtes nogen berømt Skole i
Erfurt, end mindre nogen Stiftelse, der forestodes af en Abbedisse. Dette var derimod Tilfældet i
Hervorden, hvor en saadan Stiftelse allerede omtales fra Slutningen af 8de Aarhundrede; i Hervorden var
der temmelig tidligt en lærd Skole i Forbindelse med Münsterkirken, og Hervorden maatte tillige være
Nordboerne mere bekjendt end Erfurt, da det laa lige i Strøget af den sædvanlige Pilegrimsvej til Rom.
Se nærmere herom Mooyer i Westfälische Provinzialblätter 1 B. 4. H., jvfr. Petersen i Nordisk Tidsskr.
for Oldkyndighed I. B. S. 444.
1 Nemlig med Dalla, hvis Fader Thorvald var en Søn af Aasgeir i Videdal, og saaledes en Broder af
Refna, der egtede Kjartan Olafssøn.
2 Isleif maa saaledes være fød omkring 1003, og altsaa maa han vel have været Gissurs yngste Barn
eller et af hans yngste Børn, siden Gissurs Datter Vilborg allerede før 999 kunde være gift med Hjalte
Skeggessøn.
8 Hungrvaka Cap. 2. Are frodes Islendingabok Cap. 9, Mag. Adam III. 70, IV. 35. — Der er flere
Omstændigheder ved Beretningen om Isleifs Udenlandsrejse og Indvielse, der trænge til en nærmere
Belysning. Først er det den tilsyneladende Modsigelse mellem Mag. Adam og Hungrvaka, idet hiin ikke omtaler
Isleifs Besøg hos Paven, men derimod, som det synes, lader ham komme umiddelbart fra Island til
Adalbert, opholde sig hos ham en Stund, og derpaa vende tilbage igjen. Heller ikke Are frode omtaler
udtrykkeligt Isleifs Besøg hos Paven, men siger kun — og det urigtigt — at Leo (hvilken han ydermere urigtigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
