Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
> HARALD HAARDRAADE
Vished, naar vi hermed sammenholde, hvad Mag. Adam paa et andet Sted
fortæller, nemlig at Adalbert, uagtet Orknøerne forhen stode under Englands eller
Skotlands Biskopper, dog «paa Pavens Bud» indviede en vis Thorolf, om hvis
Herkomst og Fædreneland forresten intet vides, til Biskop i hiint selvsamme
Birgsaa, hvor Thorfinn havde stiftet Bispestolen1. Thorolf blev, som det lader,
senere hen fortrengt af en Rodulf, der var indviet af Erkebiskoppen i York2; der
er ellers al Sandsynlighed for, at han er den samme Thorolf, der nævnes som
Aasgauts nærmeste Efterfølger i Oslo3. Men hverken Thorolf eller Rodulf regnes
i Biskopsfortegnelserne eller af den senere orknøiske Gejstlighed blandt
Biskoppernes Tal4. Deres Indvielse til Orknøernes Biskopsstol maa derfor have været
betragtet som mangelagtig. Aarsagen hertil er maaskee især den, at den orknøiske
Kirke senere betragtedes som en Deel af den norske, og derfor hverken erkjendte
den bremiske eller den yorkske Erkebiskops Højhed, hvortil ogsaa korn, at den første
Biskop paa Orknø, der betragtedes som retmæssigt indviet, levede saa længe, at
Oprettelsen af en uafhængig norsk Erkestol indtraf under hans Embedstid5.
17. Haralds Forhold til Skatlandene og Island.
At Harald, der med saadan Strenghed og Bestemthed hævdede Kronens
Rettigheder lige overfor de mægtige i Landet og den bremiske Erkebiskop, heller
ikke undlod at gjøre sit Herredømme over Skatlandene gjeldende, er hvad man af
ham maatte vænte. Hvilken Respekt han indgød den ellers saa herskesyge
Thorfinn Jarl, sees bedst deraf, at denne, saasnart han erfoor Kong Magnus’s Død,
sendte Mænd til Kong Harald med det Budskab, at han ønskede at være hans Ven;
og da Harald dertil gav et venligt Svar, strax sejlede af sted med to Tyvesesser og
over 120 Mand, for at gjøre Harald sin Opvartning. Han traf ham paa Hørdeland,
1 Mag. Adam IV. 34, jvfr. III. 70. Paa førstnævnte Sted siges der, at Thorolf indviedes in civitatem
Blasconam, hvilket, sammenholdt med Orkn. Saga S. 84, tydelig viser sig at være en enten ved falsk
Lydopfatning eller Afskriverfejl opstaaet Fordrejelse af «Birgsanam» d. e. Birgså eller Staör i Birgisheraöi,
det nuværende Birsa paa Nordvestkanten af Rossø, hvor der endnu findes Ruiner af den gamle Kirke eller
Thorfinns Christkirke. At han virkelig havde til Hensigt at oprette en fast Biskopsstol her, sees endog af
Benævnelsen «Christkirken», der ikke anvendes uden om de biskoppelige Kathedralkirken
2 Se herom Stubbs Acta Pontif. Eborac. hos Twysden, S. 1709. I de bartholinske Annaler hos
Langebek, Ser. rer. Dan. I. 338, henføres Rodulfs Indvielse, uvist med hvad Hjemmel, til 1085. En tidligere
saakaldet Biskop af Orknø var Henrik, Kong Knut den mægtiges Kapellan og Skatmester, der siden blev
Biskop i Lund, og der drak sig ihjel (Mag. Adam. IV. 8).
3 Se Norsk Tidsskrift V. 33, 44.
4 Dette sees saa vel af Bisperækken i Norsk Tidsskr. V. 42, 44, som af Orkn. Saga S. 136, Annalerne
ved 1168, og især af Indskriften paa Blypladen i Biskop Viljams Grav, hvor han kaldes primvis episcopus.
5 Maaskee ogsaa den Omstændighed, at Orknø først paa Viljams Tid fik sin egen Nationalhelgen i
St. Magnus, og at Bispestolen da flyttedes til Kirkevaag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
