Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THORFINN JARL I ROM
197
hvor han just opholdt sig, fandt en venlig Modtagelse, og fik ved Afrejsen gode
Gaver1. Det staar ikke udtrykkeligt, at Thorfinn tilsvor Harald Troskabs-Ed,
men det synes at ligge i Sagens Natur, og derhos at bekræftes af Mag. Adams
før omtalte Udsagn, at Harald underkastede sig Orknøerne, saa vel som af de
senere Begivenheder. Thorfinn vilde dog vel neppe have fundet det saa nødvendigt
at søge Haralds Venskab, hvis han ikke havde anseet det raadeligst at sikkre sig
fra den Kant, for desto mere ubehindret at være rede til at møde et Uvejr, der
truede hans og hans Frænde Kong Macbeths Magt fra den af Macbeth fældede
Kong Duncans Søn Mælkolm, der havde taget sin Tilflugt til sine Lensbesiddelser
i Cumberland, og havde en mægtig Beskytter i sin Frænde, den før omtalte Sigurd
Jarl af Huntingdon, Sven Ulfssøns Syskendebarn, der ogsaa blev Jarl i
Northum-berland, og saaledes var rede til, ved første Lejlighed at gjøre et Indfald i
Skotland, hvad der ogsaa faa Aar derefter skede. Da Thorfinn Jarl forlod Norge, drog
han ej tilbage til Orknø, men tiltraadte den nys omtalte Rejse til Rom, paa hvilken
han efter Sagaens udtrykkelige Beretning besøgte Kong Sven i Danmark og Kejser
Henrik i Saxland, og sandsynligviis ogsaa havde en Sammenkomst med
Erkebiskop Adalbert, for at aftale det nødvendige om Oprettelsen af en fast
Biskops-stol paa Orknø. Hans Besøg hos Sven saa strax efter at han havde hyldet Kong
Harald kan derfor neppe have haft nogen anden Hensigt end den, at erhverve hans
Anbefaling til Erkebiskoppen og Kejseren. Denne fik han vistnok ogsaa, siden
det fortælles at Sven indbød ham til sig i Aalborg og gjorde et herligt Gjestebud
for ham. Ogsaa Kejseren viste ham megen Opmerksomhed, skjenkede ham store
Gaver, og skaffede ham, som det heder, mange Heste til hans Rejse sydefter.
Paven, sandsynligviis Leo den 9de, gav ham, som der fortælles, Absolution for
alle hans Synder, og har vel ogsaa bifaldt hans Ansøgning om Oprettelsen af en
fast Biskopsstol paa Orknøerne. Da han kom hjem til sit Rige, aflagde han, ifølge
Sagaens Fortælling, al Hærfærd, men lagde meest Vind paa Landets Styrelse
og Lovgivningen, oprettede Biskopsstolen ved sin sædvanlige Residens, Birgsaa i
1 Dette kunde ikke skee før 1049, eftersom Thorfinn neppe før ved Vintrens Begyndelse 1047 fik Bud
om Magnus den godes Død, derpaa sendte Bud til Harald, og oppebiede hans Svar, saa at han, om han
strax efter var rejst ud, maatte have tiltraadt Rejsen ved Vintertide. Der er endog al Sandsynlighed for,
at han ikke tiltraadte Rejsen førend i 1048 eller 1049, og at han var i Rom ved Paasketid 1050, da Paven
just holdt en Synode (Herm. Contr.), siden det heder at han traf Paven og fik Absolution af ham; thi da
Klemens II. var død i Oktober 1047, og hans Eftermand Damasus II kim var Pave i 22 Dage (fra 17 Juli
til 8 August 1048), synes det, som om den Pave, Thorfinn traf, maa have været Leo IX, der først tiltraadte
Pavedømmet i 1049; hertil kommer, at Marianus Scotus for Aaret 1050 udtrykkelig har de merkelige Ord:
«Skotlands Konge Macbeth uddeelte Penge til de Fattige i Rom ved at udstrø dem» (seminando). Dette
tyder paa at Macbeth selv var i Rom, og i saa Fald er intet rimeligere end at han og hans Frænde samt
Allierede Thorfinn vare der tilsammen; og hvis Macbeth sendte Pengene ved en anden, er heller intet
rimeligere end at Thorfinn var Overbringeren.
14 — Munch: Det norske Folks Historie. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
