- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
205

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

STUF SKALD 205

hvor han selv skulde sove. Da Kongen var kommen til Sengs, kvad Stuf en Flokk1
for ham; Kongen bad ham derefter kvæde andre Kvad, og saaledes fortsatte nu
Stuf til langt ud paa Natten, idet Kongen af lutter Fornøjelse ved at høre Kvadene
ej kunde falde i Søvn. Endelig spurgte Kongen ham om han havde holdt Regning
med, hvor mange Kvad han havde kvædet. «Nej jeg troede at I selv talte efter»,
svarede Stuf. «Det har jeg ogsaa gjort», sagde Kongen, «og det er i alt 30
Flokker; men kan du da ingen Draaper?» «Jo», svarede Stuf, «jeg kan ikke færre Draaper
end Flokker, og dog er der ogsaa af disse flere tilbage, som jeg endnu ikke har
kvædet». «Du kan da en overordentlig Mængde Kvad», sagde Kongen; «men hvem
vil du da underholde med dine Draaper, siden du kun har ladet mig høre Flokkerne?»
«Dig selv, Konge», svarede Stuf, «naar vi næste Gang mødes». «Hvorfor da heller
end nu», spurgte Kongen. «Fordi jeg ønskede med Hensyn til min Underholdning,
som med alt andet, der vedkommer mig, at I skulde synes bedre derom, jo mere
I blev kjendt dermed», var Stuf s Svar. De lagde sig nu til at sove, men Morgenen
efter, da Kongen skulde rejse videre, bad Stuf ham at opfylde en Bøn, han vilde gjøre
ham. «Hvad er det», siger Kongen. «Ja lov mig det, førend jeg siger det», sagde
Stuf. «Sligt er just ikke min Sædvane», svarede Kongen, «men til Løn for din
behagelige Underholdning skal jeg vove det». «Hensigten med min Rejse hid»,
sagde da Stuf, «er at hente noget Dannefæ øster i Viken, og dertil vilde jeg gjerne
udbede mig eders Brev og Indsegl». Kongen lovede ham det. Da rykkede Stuf
ud med endnu en Bøn, og fremdeles paa den Betingelse at Kongen skulde sige Ja
paa Forhaand. «Du er en underlig Mand», sagde Kongen, «og ingen har hidtil
talt med mig paa denne Maade, dog skal jeg endnu vove paa at opfylde din
Begjæring». «Den er», sagde Stuf, «at jeg maa faa Tilladelse til at digte et Kvad om eder».
«Er du noget beslægtet med Skalde», spurgte Kongen. «Glum Geiressøn var min
Farfaders Fader», svarede Stuf. «Digter du saa godt som han», sagde Kongen,
«da er du god Skald nok». Stuf meente, at han ej stod tilbage for ham, og Kongen
sagde: «det er heller ikke urimeligt at du forstaar dig paa at digte, saa mange Kvad
som du kan, derfor giver jeg dig min Tilladelse til at digte om mig». «Vil du endnu
opfylde en Bøn, jeg beder dig om», spurgte Stuf. «Hvad er det da», spurgte Kongen.
Stuf vilde atter have Kongens Samtykke forud. «Nej», sagde Kongen, «det har
nu skeet længe nok, og gaar ikke mere an; sig mig først din Bøn». Stuf sagde at
han gjerne vilde blive Kongens Hirdmand. «Det var vel, at jeg ikke forud
samtykkede heri», sagde Kongen, «thi dertil maa jeg høre mine Hirdmænds Raad; henvend
dig til mig desangaaende nord i Nidaros». Derved blev det. Stuf rejste efter
Bestemmelsen øster til Viken, og fik, understøttet af Kongens Budskab og Jertejner,

1 D. e. Kvad af kortere Udstrækning, som tidligere viist.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free