Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 > HARALD HAARDRAADE
uden hinder den Arv, han skulde have. Siden opsøgte han Kongen nord i
Throndhjem, og blev godt modtagen af ham. Han fik nu sin tredie Bøn opfyldt, thi
med Hirdmændenes Samtykke blev han optagen i deres Tal, og opholdt sig en Stund
hos Kongen. Stuf overlevede ham og digtede efter hans Død en saakaldet
Arveøls-Draape om ham, der kaldtes Stufsdraapa eller Stuf a1. Af den anføres flere Vers
i Sagaerne til Bekræftelse paa, hvad der fortælles; vi have allerede haft Lejlighed
til at paaberaabe enkelte af dem, og det siges udtrykkeligt at han selv hørte Kong
Harald fortælle om de Begivenheder, han besang2.
Blandt andre Islændinger, der digtede Kvad om Harald, hvilke ligeledes
hyppigt paaberaabes, vare den oftere omtalte Thjodolf Arnorssøn fra Nordlandet,
Haralds egentlige Hirdskald, og hans Broder BolverkThjodolf, der synes at
være kommen til Norge allerede under Magnus den gode og at have opholdt sig
hos Harald i hele hans Regjeringstid, — vi finde nemlig Vers anførte af ham
saavel om Magnus’s Krig i Danmark, som om Begivenheder fra ethvert Tidspunkt
i Haralds Regjeringstid, — var af ringe Herkomst, men en ypperlig Skald, og var
i stor Yndest hos Kongen. Hans Hovedkvad om Harald kaldes efter sin Inddeling
i sex Stevjemaal eller Afdelinger Sexstefja4, og Vers af den citeres hyppigt, fordi
han mere end de fleste andre Skalde havde været Øjevidne til Begivenhederne.
Ogsaa af Bøl verks Kvad citeres flere Vers. For den senere Deel af Haralds
Regjeringstid maa ogsaa den forhen5 omtalte Stein Herdisessøn eller Hallarstein
nævnes; han deeltog i Nisaa-Slaget 1062, hvilket han derfor beskriver som
Øje-vidne, og levede ogsaa under Haralds «Søn og Efterfølger Olaf Kyrre, om hvem
han lige saa vel som om Harald selv digtede Kvad. Den ypperlige Amor
Jarla-slcald, Thord Kolbeinssøns Søn, er allerede ovenfor nævnt. Andre mindre
bekjendte Skalde, der ligeledes digtede Kvad om Harald, hvoraf Vers anføres, og
som vi allerede ovenfor lej ligheds viis have omtalt, vare Illuge Bryndøleskald,
Valgard fra Vold, Thorarin Skeggessøn. Ogsaa andre Skalde omtales, der digtede
Kvad om Harald, men hvis Vers ikke citeres. Alle vare de Islændinger, saa at
det er tydeligt nok, at Skaldekunsten fra nu af tilhørte dem som en synderlig
Ting, og udelukkende dyrkedes af dem, ligesom vi ogsaa af de nævnte Skaldes
Familieforhold have seet, at den for en stor Deel gik i Arv i Ætterne6.
De fleste af disse Skalde vare tillige, som Stuf, Kongens Hirdmænd. Dette
var ogsaa Tilfældet med mange, ja vel endog de fleste af de anseede Islændinger,
1 Harald Haardraades Saga Cap. 110, Morkinskinna fol. 17. 2 Harald Haardraades Saga Cap. 11.
3 At Bølverk var Thjodolfs Broder, siges kim i Fagrskinna Cap. 148 og 174.
4 Harald Haardraades Saga Cap. 1. 5 Se ovf. B. III. S. 214.
8 Exempel herpaa er ej alene Stuf, Ætling af Glum Geiressøn, men ogsaa Amor, Thord Kolbeinssøns
Søn, ligesom den Omstændighed at Thjodolf og Bølverk vare Brødre, ogsaa bestyrker det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
