Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
> HARALD HAARDRAADE
19. Haralds første Krigstog mod Danmark.
Kong Harald tilbragte, som vi allerede have nævnt, den første Vinter efter
Magnus’s Død i Nidaros. Samme Vinter havde Sven ladet sig tage til Konge,
først paa Iisøre-Thing og siden paa Viborg Thing, hvor Thorkil Gøsa gav ham
Kongenavn. Enthusiasmen og Glæden over den gjenvundne Uafhængighed var
regningen i det hele taget saa rimelig, og saa stemmende med de Oplysninger, sikre udenlandske Kilder
give os, at man maa føie sig overbeviist om dens Paalidelighed, og ej kan afholde sig fra den Formodning,
at den, som først opstillede den, maa have haft Kilder, som vi nu savne. Til denne Tidsregning slutter sig
ogsaa de islandske Annalers. Det følger saaledes heraf, at det er denne Tidsregning, vi ligeledes lægge til
Granden. Kun er det at merke, at ogsaa dennes Tidsangivelser slippe for den oven nævnte Mellemtid.
Hoved-Udgangspunkterne for denne Tidsregning er Kong Magnus’s Død i Oktober 1047, og
Nisaa-Slaget. Dette sidste angives hos Snorre (Cap. 76) at have fundet Sted efter at 15 Vintre vare henrundne
siden Magnus den godes Død, altsaa i Aaret 1062; Fagrskinna Cap. 195 (der ellers slutter sig til
Morkinskinna) henfører det til Haralds 16de Regjeringsaar; men da han blev Konge allerede i 1046, bliver saaledes
hans 16de Regjeringsaar ligeledes 1062. Det samme Aar for Nisaa-Slaget angives og i Annalerne, og
følgelig maa dette ansees som vist. Den første Vinter efter Magnus’s Død (1047—48) tilbragte Harald i
Throndhjem (Harald Haardraades Saga Cap. 42). Om Sommeren (1048) gjorde Harald Toget til Godnarfjord i
Jylland, medens Halldor Snorressøn var hjemme paa Island (Snorre Cap. 31, Harald Haardraades Saga
Cap. 47, 48, jvfr. Cap. 42). Vintren derefter (1048—49) tilbragte Harald i Norge, det siges ikke hvor (Snorre
Cap. 33, Harald Haardraades Saga Cap. 49); men da Oslo i det derpaa følgende Aar omtales, er det højst
rimeligt, at han just hiin Vinter har opholdt sig der, og begyndt By-Anlægget. Sommeren efter (1049)
kom Halldor tilbage (Harald Haardraades Saga Cap. 42), og Julen tilbragtes i Throndhjem (Cap. 43, 44).
Men efter at det i Cap. 49 (hos Snorre Cap. 33) har været nævnt, at Harald tilbragte Vintren 1048—49 i
Norge, heder det, at han næste Vaar paany drog i Leding til Danmark og saaledes Sommer efter Sommer; •
i Cap. 50 (Snorre Cap. 34) heder det ligeledes at Kong Sven sad stille om Vintrene, men laa ude i Leding
om Somrene, og truede at fare til Norge; derpaa siges der at Sven om Vintren udæskede Harald til Kamp
i Elven, hvorefter da Slaget den følgende Sommer beskrives, Angrebet paa Heidaby, Flugten ved Lesø
o. s. v. (Harald Haardraades Saga Cap. 50—53, Snorre Cap. 34, 35). Morkinskinna (og Flatøbogen) nævner
endog to Sommere mellem Haralds første Tog og det, hvorpaa Flugten ved Lesø forefaldt. Her kunde
der altsaa ved første Øjekast være Tvivl om, til hvilket Aar dette Søtog er at henføre. Men da Ytringerne
om Haralds og Svens aarlige Søtog aabenbart kun ere indskudte som en almindelig Bemerkning, der gjelder
den hele Krigstid, og da Afvigelsen mellem Morkinskinna og Hrokkinskinna samt Snorre netop viser, at
man ej var paa det Rene med Sagen og at de meddeelte Beskrivelser over hine Mellemtog kun angive
Sommertogenes almindelige Charakteer, uden at holde sig til noget enkelt, er det utvivlsomt, at «Vintren» paa
sidste Sted nøje slutter sig til det samme Udtryk i Cap. 49, og at altsaa Vintren 1048—49 hermed er meent;
dette bliver og saa meget sandsynligere, som det er vist, at Harald opholdt sig Vintren 1049—50 i
Throndhjem, hvorhen det maatte være vanskeligt for Sven at faa Bud, medens han derimod efter al Rimelighed
opholdt sig Vintren 1048—49 i Oslo, som nys omtalt. Hiint Søtog henføres derfor rettest til 1049. Hvad
der end videre bestyrker dette, er at Mag. Adam (II. 12, 13) omtaler den under det her omspurgte Søtog
forefaldne Ødelæggelse af Slesvig som samtidig (simul eo tempore) med de oven omhandlede Uroligheder i
England og navnlig Bjørn Ulfssøns Død i 1049, hvilken, som vi ovenfor have viist, her er den
Hovedbegivenhed, der bestemmer Chronologien. Vintren (1049—50) tilbragte Harald, som oven anført, i
Throndhjem, og lod Einar dræbe. Vaaren efter (1050) drog han med Halldor til Oslo, og tog Vejtsler i Viken
(Harald Haardraades Saga Cap. 44, 45); ligesom det og forstaar sig, at han maa have gjort et Tog til
Danmark; hvor vidt han derimod mod Slutningen af Sommeren vendte tilbage til Throndhjem, og tilbragte
Vintren der, som det sammesteds siges, bliver mere tvivlsomt. Til 1050 eller 1051 henføre Annalerne Einar
Thambarskelves Drab, og at dette virkelig forefaldt ved 1050, indlyser af hvad Snorre derefter anfører,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
