Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALDS KRIG MED DANMARK
211
da meget stor i Danmark, og man troede enten at Harald slet ikke vilde komme
til Danmark, eller at det, om han kom, vilde være en let Sag at jage ham bort.
Thi om Vintren, førend der endnu kunde tænkes paa Udrustninger, var Spot
over Harald og Nordmændene det almindelige Løsen i Danmark. Allermeest
udmerkede sig heri Thorkil Gøsas Døtre, der blandt andre Spotterier ogsaa skare
Ankere af Ost, og sagde at de vare sterke nok til at holde de Skibe, hvormed
thi først omtaler han Underhandlingerne mellem Finn Arnessøn og Haakon Ivarssøn, der vel omtrent
kunne have medtaget nogle Maaneder (Cap. 46—48), derpaa (Cap. 53) Kalf Arnessøns Hjemkomst,
fremdeles (Cap. 54) hans Død den paafølgende Sommer, og Finns Rejse til Danmark (Cap. 55); derefter (Cap.
56) Guthorm Ketilssøns Vinterophold hos Kong Margad i Dublin, og endelig (Cap. 57) Slaget ved Angelsey
mellem ham og Margad den paafølgende Sommer. Da nu dette Slag, som ovenfor (S. 156) viist, skede
1052, og Guthorm8 Vinterophold i Dublin saaledes bliver 1051, maa følgelig Kalfs Drab henføres til
Sommeren 1051, og hans Hjemkomst til Aaret forud, sandsynligviis Høsten; da det heder at Harald efter Einars
Død forlod Throndhjem, hvor Folkestemningen var ham ugunstig, og, som det synes, ikke det Aar vendte
tilbage, maa hans Rejse sættes i Forbindelse med et af de sædvanlige Tog til Danmark; den foregik derfor
ved Sommerens Begyndelse, og til den Tid i Aaret 1050 maa altsaa Einars Drab henføres. Hvad der her
ved første Øjekast kunde vække Betænkeligheder, er den Omstændighed at Snorre i Cap. 49—52
indskyder den hele Beretning om Haakon Ivarssøns Giftermaal og Flugt til Danmark m. m. Men dette
henhører aabenbart, hvilket ogsaa udtrykkeligt siges i Morkinskinna, til en langt senere Tid, nemlig efter
Nisaa-Slaget, og er kvm enten reent ud ved en Fejltagelse indskudt her, eller for at omtale Begivenhederne
paa eet Sted. Thi her optræder Ragnhild, Magnus den godes Datter, og Aasmund, Svens Brodersøn,
som voxne; men da Magnus selv var fød 1024, og Ragnhild saaledes neppe kan være fød tidligere end 1040,
snarere noget senere, som 1042, var hun ej voxen førend omkring 1058, og da det udtrykkeligt heder at
Sven havde opfostret Aasmund, og denne saaledes var et Barn, da han efter sin Fader Bjørns Død kom
til Sven, kan heller ikke han have været voxen og en vældig Kriger, som han beskrives, førend efter 1060.
Det er ogsaa paafaldende, at Orm Jarl, der endnu i Cap. 49 omtales som levende, i Cap. 52 nævnes som død.
Mere herom nedenfor, hvor Haakon Ivarssøns Begivenheder omhandles, og hvor det tillige vil blive viist,
at Snorre her staar langt tilbage for Morkinskinna i Paalidelighed. Man maa aabenbart i chronologisk
Henseende slaa en Streg over Cap. 49—52, (Harald Haardraades Saga Cap. 67, 68) og betragte Cap. 53
(Harald Haardraades Saga Cap. 69) som om det fulgte umiddelbart efter Cap. 48 (Harald Haardraades
Saga Cap. 65). Herefter følger nu den oven omtalte lange Periode, fra hvilken ingen bestemte Optegnelser
haves; endelig, (hos Snorre Cap. 60, Harald Haardraades Saga Cap. 71), nævnes et Tog, Harald foretog
ind i Limfjorden Aaret før Nisaa-Slaget, altsaa 1061. I dette Cap. omtales ogsaa Anlægget af Oslo, men,
som vi allerede ovenfor have viist, uden nogen bestemt Tidsangivelse; det eneste, man med Hensyn til
Tiden kan slutte sig til af Udtrykkene, er at Oslos Anlæg skede før hiin lange Mellemtid, thi efter at det
er sagt, at han anlagde Oslo, og sad der ofte m. m., heder det: «det var en Sommer at Harald sejlede
af-sted» o. s. v. (nemlig til Jylland og Limfjorden); altsaa er det klart nok at denne Sommer var en ganske
anden og senere, end den da Oslo blev anlagt. Nisaa-Slaget med dets Forberedelser omtales Cap. 61—69
(Harald Haardraades Saga Cap. 76—84). To Vintre efter, altsaa 1064 mod Vaaren eller først i Sommeren
sluttedes Freden med Danmark og Norge ifølge det udtrykkelige Udsagn hos Snorre Cap. 76, Harald
Haardraades Saga Cap. 91 samt Annalerne. Morkinskinna og Flatøbogen henføre derimod Fredsslutningen til
3die Aar derefter, altsaa Vaaren 1065; da det dog overalt angives, at Haralds sidste Fejde med Haakon
Ivarssøn og Sveriges Konge foregik Vintren efter Fredsslutningen, ligesom det udtrykkeligt siges af Snorre
Cap. 76, Harald Haardraades Saga Cap. 91, at Harald efter Freden endnu i tre Halvaar, altsaa andet
Halvaar 1064 og hele 1065, var i Fejde med Oplændingerne, hvorhos Annalerne henføre Haralds Fejde med
Haakon og Steenkil til 1064, maa man vel ogsaa her nærmest holde sig til Snorres Tidsregning, hvorvel
Sagen er temmelig tvivlsom. Vintren 1065—66 tilbragte Harald i alle Fald i Viken (Snorre Cap. 82), og
Toget til England, paa hvilket han faldt, tiltraadte han ej førend i August 1066, som det nedenfor skal vises.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
