Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
> HARALD HAARDRAADE
nogen kunde skjønne, hvorledes han i den korte Tid havde kunnet samlet saa
mange Penge. Han lod Thorfinn kalde til sig, og spurgte ham, hvorledes det var
gaaet til. Thorfinn vilde i Førstningen ikke ud med Sproget, og skyldte paa sin
Lykke i Kjøbmandskab. Omsider maatte han dog tilstaa, at han havde fundet
en Skat ved at grave oppe i Gaularaasen1, nemlig en heel Kiste fuld af Penge
og flere Kostbarheder i Guid og Sølv. Da Kongen hørte dette, erklærede han
at alt dette Gods, som jordgravet, efter Loven havde tilkommet ham, og at
Thor-finn, fordi han ej strax havde anmeldt Fundet og overladt det til Kronen, med
Rette fortjente Døden, men at han dog skulde slippe med Livet og med Tabet
af alt sit Gods. Kongen erklærede dette virkelig for sin Ejendom, endog de Varer
og Penge, Thorfinn havde sat i Handelsforetagender til fremmede Lande, og denne
maatte prise sig lykkelig ved at Kongen lod ham beholde nogle faa Penge, med
hvilke han forlod Landet. Men da Thorfinn opgrov Skatten, havde tilfældigviis
en fattig Islænding, der nys var kommen hjemmefra og holdt Vagt paa Skibet
om Natten, seet Thorfinn og hans Medhjelper gaa op for at grave; han havde
fulgt efter dem og kommet over dem heel ubelejligt, just som de havde faaet
Kisten op, men han havde lovet at tie stille dermed, imod at Thorfinn strax gav
ham tre Mk., og forpligtede sig til, senere hen at betale ham andre tre Mk., naar
han krævede og behøvede dem. Dette skede ogsaa nogen Tid efter, da Thorfinn
var bleven en holden Mand; men han lod som om han ikke kjendte Islændingen,
og denne gik saaledes Glip af, hvad han havde tilgode. Han var imidlertid saa
heldig, at Einar Thambarskelve tog sig af ham og skaffede ham noget Gods at
begynde en liden Handel med. Af Taknemmelighed besluttede han at fortælle
Einar om Thorfinns Fund, og hvad han hiin Nat, da han overraskede
Skattegraverne, havde seet, nemlig at der paa Kiste-Laaget stod skrevet med Runer, at
Skatten havde tilhørt Haakon Jarl, Einars Svigerfader. Han havde dog enten
glemt eller ikke fundet Lejlighed til at sige det, førend nu, da Historien med
Thor-finn blev bekjendt. Einar beklagede at han ej havde sagt det før, da det ikke var
en let Sag at faa Godset, naar det engang var faldet i Kongens Hænder. Han
gav dog Islændingen nogle Penge, idet han raadede ham til at rejse hjem til Island
og ikke komme til Norge, saa længe Harald var Konge. Selv begav han sig kort
efter til Byen, som sædvanlig ledsaget af en lviængde Folk, styrede lige til Kirken,
hvor Kongen just var, og væntede her, indtil han kom ud. Einar gik ham i Møde,
1 Hvis det forholder sig rigtigt, som Sagaen angiver, at Skatten fandtes oppe i Gaularaasen eller
By-aasen, maa det Skib, hvorpaa Islændingen holdt Vagt og hvorfra han kunde see Thorfinn grave, ikke have
ligget i det sædvanlige Skibsleje i selve Nidelven, men derimod i Ilsviken, ved Foden af Graakallen. Muligt
er det dog, at Sagaen fejler, og at Gravningen foregik etsteds paa Bakland-Siden, nærmere Lade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
