Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UROLIGHEDER I THRØNDELAGEN
229
21. U roligheder f ormedeist Einars Drab. Finn Arnessøn dæmper dem.
Einars Drab vakte saadan Uvilje, ej alene blandt de Bønder, han havde havt
med sig, men ogsaa blandt Bymændene, at de flokkede sig sammen og truede
med Ufred, medens Bergljot sendte Bud til Haakon Ivarssøn paa Oplandene,
Einars nærmeste Frænde og mægtigste Eftermaalsmand, for at melde det skede,
og egge ham til Hevn. Kongen vovede ikke engang selv at vende tilbage for at
formilde Bønderne, men stevnede lige ud til Ørlandet, for at bede Finn Arnessøn
paa Austraat om Bistand, da han deels havde megen Indflydelse hos Bønderne,
deels var en god Ven af Haakon Ivarssøn, med hvem han tidligere havde været
sammen i Vesterviking. Finn, som nu stod paa en meget venskabelig Fod med
Harald, siden der var blevet dobbelt Svogerskab imellem dem, og som vel
desuden ikke ugjerne saa den mægtige Einars, Arnmødlingernes gamle Medbejlers,
Fald2, tog godt imod Kongen, og denne sagde ham nu, i hvilken Nød han befandt
sig. Finn plejede altid at være djerv og ubetænksom i sin Tale. Han svarede
derfor: «jeg har ikke seet nogen saa daarlig til at stille sig, som dig: først gjør du hvad
Ondt det skal være, og siden er du saa ræd, at du ikke veed, hvor du skal gjøre
af dig». Kongen lo og sagde: «mit Ærende til dig, Svoger, er at faa dig til at rejse
ind til Byen, og snakke Bønderne til Rette; lykkes ikke det, vilde jeg du skulde
rejse til Oplandene, og tale godt for Haakon Ivarssøn, saa at han ej gjør Opstand
imod mig». «Hvad vil du da», sagde Finn, «love mig til Belønning, om jeg paatager
mig denne Rejse, der er saa farlig, siden baade Thrønderne og Optændingerne nu
ere saa fiendtligt stemte mod dig, at ingen af dine Mænd kan tænke paa at komme
did, uden for saa vidt han personligt skulde staa sig bedre med dem, og nyde godt
deraf?» «Rejs du kun, Svoger», sagde Kongen, «og udret dette Ærende, hvilket
jeg veed du kan, om ellers nogen kan det: nemlig at skaffe mig denne Fare fra
Halsen; og forlang saa af os, hvad du vil». Finn svarede: «saa hold da ogsaa dit
Ord: hvad jeg forlanger, det kan jeg lige saa gjerne sige strax, nemlig at min Broder
Kalf atter faar Grid og Lands vist i Norge saa vel som alle de Ejendomme og
Værdigheder, han havde, førend han forlod Landet». Kongen lovede og haandfæstede
det højtideligt i Vidners Nærværelse. «Men», sagde Finn, «hvad skal jeg da byde
Haakon Ivarssøn, for at faa ham overtalt til Forlig, thi han har nu meest at sige
blandt Oplændingerne og Thrønderne?» «Hør først», sagde Kongen, «hvad han
fordrer, og søg saa at ramme mit Tarv som du bedst veed og kan; negt ham tilsidst
intet uden Kongedømmet alene».
Da dette var aftalt, rejste Harald syd til Møre, hvor han samlede en betyde-
1 Tegn paa Skinsyge mellem Einar og Kalf Arnessøn ere tidligere anførte (B. IV. S. 365, 373).
16 — Munch: Det norske Folks Historie. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
