Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
> HARALD HAARDRAADE
sit Skib, der allerede laa sejlfærdigt, og roede saa hurtigt som muligt ud af Elven.
Imidlertid havde Bergljot erfaret sin Mands og Søns Drab og ilede strax op til
Kongsgaarden for at opmuntre Bønderne til Kamp. Men da hun kom derop, saa
hun allerede Kongen ro ud efter Aaen, og sagde: «nu savne vi min Frænde Haakon
Ivarssøn, thi stod han her paa Bakken, vilde ikke Einars Banemand kunne ro
ud ad Aaen». Derpaa lod hun sysle om de dræbtes Liig, og foranstaltede deres
højtidelige Begravelse. De jordedes i Olafskirken, ved Siden af Kong Magnus
den gode1. Med Einar faldt den sidste Veteran af det Aristokrati, der havde
indsuget sine politiske Grundsætninger under Fleerherredømmets og
Selvraadig-hedens Tid, og derfor ikke kunde finde sig i de Baand, som en mere ordnet
Statsforfatning og en kraftigere Styrelse nødvendigviis maatte paalægge dets
Medlemmer. Med disse Grundsætninger, hvilke hans store, og for en Undersaat utilbørlige
Magt ogsaa formaaede at sætte igjennem, passede han ikke for den nye Tingenes
Orden, og maatte seent eller tidligt falde som et Offer for den, hvis den ikke selv
skulde vorde tilintetgjort. Hans Død var for saa vidt nødvendig, og heldig for
Landets fremtidige Udvikling. Men derfor kan man lige fuldt beklage at det
maatte saa være, og misbillige den om Byzantinerhoffets Rænker mindende,
med Forestillingen om norsk Ærlighed saa lidet stemmende Maade, hvorpaa han
blev tagen af Dage. Thi Einars Fejl tilhørte alene den Tidsalder og de Forhold,
hvori han var opdragen, og udsprang desuden kun af misforstaaede og overdrevne
Begreber om det Frihedssind, der sømmede en egte Stormand: hans
Fædrelands-kjærlighed og ridderlige Sindelag vare derimod grundede i hans egen Charakteer,
og fandtes neppe hos mange af hans Landsmænd i saa høj Grad, som hos ham. Vi
ville ogsaa i det Følgende see Exempler paa selvraadige og opsætsige Lendermænd,
men ikke finde nogen, der i dette Stykke handlede saaledes af Overbeviisning,
og uden egoistiske, upatriotiske Hensigter, som Einar. Og hvad man end kan
have at udsætte paa Einar, maa man aldrig glemme, at det var ham, som i Nødens
Stund da Norges Selvstændighed var paa Vej til at ødelægges for stedse, kaldte
den igjen til Live, og grundlagde den for kommende Slægter ved at sætte
Aner-kjendelsen af St. Olafs Helligdom igjennem, afryste det danske Aag, og kalde
Magnus den gode tilbage. Einar fortjener derfor stedse at nævnes i Norges
Aarbøger som Fædrelandets Befrier, og denne Roos opvejer alt, hvad der kan siges
til hans Dadel.
1 Harald Haardraades Saga Cap. 63, Snorre Cap. 45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
