Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
> HARALD HAARDRAADE
Vestkysten, og standsede ikke, førend han kom Nidaros, hvor han tilbragte
Vintren. Her lod han strax sætte et stort Krigsskib i Arbejde ude paa Øren. Det var
bestemt til at blive et saakaldet Busse-Skib, og for øvrigt til at ligne Ormen lange
saa meget som muligt, baade med Hensyn til Størrelse, Pragt og omhyggelig
Bygningsmaade. Det fik 35 Rum, og var endda stort i Forhold dertil. I
Forstavnen fik det et Dragehoved, i Agterstavnen en Krog eller krummet Dragehale, og
Svirerne eller Stavnsiderne vare ganske forgyldte. I sig selv blev det derfor
overmaade smukt; og derhos sørgede Kongen for, at saa vel dets Sejl og Tougverk,
som Ankere og anden Redskab vare af det meest udsøgte Slags1.
Imidlertid var Kongedatteren Ragnhild voxet til2, og Haakon Ivarssøn havde
henvendt sig til Kongen om Opfyldelsen af det Løfte, Finn Arnessøn paa Kongens
egne Vegne havde givet ham. Harald svarede at han for sit Vedkommende vilde
for at man kunde see, hvor Instinktet lærte den at søge ned i Jorden efter Vand, og siden grave der,
hvilket ogsaa skede med Held. I Morkinskinna (og Flatøbogen) hvor denne Fortælling om Haralds
Undkommen fra Limfjorden ikke findes, fortælles vel ogsaa Historien om Ormen (fol. 12. b), men henføres
til Laholmsfjorden, strax forud for Nisaa-Slaget, da Harald var indsluttet der af den danske Flaade.
Hertil slutter sig Ågrip Cap. 35. Fagrskinna fortæller hverken om Flugten fra Limfjorden eller om
Ormen. — Den Bredning af Limfjorden, hvorfra Harald søgte ind til Vigen og Ejdet, kaldes i de fleste
Haandskrifter Lüsbreiö, men i enkelte ogsaa Lyseiö og Lygsbreiö. Den sidste Form er øjensynlig den
rette, da Øen Livø, der Ugger midt i Bredningen, forhen kaldtes «Lyg», «Lygsø», «Ljugsø»; «Lygsbreiö» er
altsaa kun «Bredningen om Livø». Ejdet, hvor Harald lod Skibene drage over til Havet, og som ifølge
Knytlingasaga Cap. 32 skal have faaet Navnet «Haraldsejd», kan dog ikke, som de fleste have antaget,
være det vestligste Ejd ved Aggerkanalen, da det udtrykkeligt heder, at Ejdet var ved en Vig paa
Ind-siden af Lygsbredningen. Ejdet bliver saaledes alene det ved Vuust, hvor Sven nogle Aar i Forvejen
havde udfordret Harald til Kamp, se ovf. S. 218.
1 Harald Haardraades Saga Cap. 76, Snorre Cap. 61. Det er Snorre, som kalder Skibet Busse-Skib;
i Hrokkinskinna og Hryggjarstykke kaldes det Skejd. Men Snorre har vist Ret, da de saakaldte
Busse-eller Butse-Skibe paa denne Tid vare meget betydelige; saaledes omtales saa vel i de engelske Annaler
ved 1051 og 1064, som i Domesdaybook de saakaldte «Butse-Karle». Navnet «Busse» (bussa, buza, bucia,
burcia, bucca) forekommer hyppigt hos Middelalderens Skribenter; det er egentlig det samme Ord som det
franske «bourse», og bruges om store, udbugede, meget rummelige, Skibe.
2 Det er forhen omtalt, at Morkinskinna fremstiller Haakons Historie rigtigere end Hrokkinskinna
og Snorre, ved at lade Haakon Ivarssøns endelige Frafald og Aasmund Bjørnssøns Død finde Sted efter
Nisaa-Slaget. Men at Haakon allerede før dette var bleven uenig med Harald, som Hrokkinskinna og
Snorre berette, og kun ved tiformodentlig at komme ham til Hjelp ved Nisaa atter vandt hans Yndest
(hvorom igjen Hrokkinskinna, Hryggjarstykke og Snorre, der urigtigt lade Aasmunds Drab bevirke
Haakons Adskillelse fra Sven, intet vide), bestyrkes saa vel af Morkinskinnas eget udtrykkelige Udsagn, hvorom
nedenfor, som af Saxos Vidnesbyrd om «den uformodede Ankomst af en Anfører fra Hjemmet». Man faar
derhos saa vel af Morkinskinnas Udsagn, at Finn og Haakon tilsammen kom fra et Tog med deres Skibe
til Laholmsfjorden, da de fandt Harald liggende der, som af Hallands Nærhed ved Viken og af den
Omstændighed, at Bonden Karl i Halland var Haakons Ven, den bestemte Forestilling, at Haakon i denne
første Landflygtighedstid især havde sit Tilhold hos Finn i Halland, og at de oftere vare paa Tog
sammen. Da Ragnhild neppe vilde have givet et saa stolt Svar som det oven anførte, førend hun var voxen,
eller da man neppe vilde have taget Notits deraf før, maa him ved hiin Samtale mellem hende og Haakon
antages at have været mindst 15 til 16 Aar gammel, og Samtalen, saa vel som Haakons Bortrejse maa
derfor ifølge det ovenfor S. 211 anførte nærmest henføres til 1058.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
