Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD SLIPPER VED LIST UD AF LIMFJORDEN
245
By Grenaa (forhen Grindhøg), da Kong Sven kom til, og uforsigtigt angreb
Nordmændene med en langt ringere, i Jylland samlet Styrke. Han leed ogsaa et
fuldstændigt Nederlag; den største Deel af hans Mænd løb i Vandet, og omkom der.
Aaret, i hvilket dette Slag blev holdt, angives ej; kun seer man saa meget, at det
maa have fundet Sted henimod 10601. Om Sommeren 1061 gjorde Harald et nyt
Tog til Jylland, men alene med faa Folk og nogle smaa letsejlende Smaaskibe.
Han gik som sædvanligt i Land og herjede, idet Indbyggerne samlede sig sammen
og søgte at forsvare sig. Han vovede sig endog ind i Limfjorden, hvor han herjede
paa begge Kyster. Imidlertid fik han her den ubehagelige Efterretning, at Kong
Sven havde lagt sig med en stor Flaade ved Hals, og agtede at stænge ham inde.
Der var og al Rimelighed for, at denne Plan kunde lykkes, da Udløbet ved Hals
er meget smalt, og Haralds Skibe kun vare faa. Men Harald sejlede længer ind i
Fjorden, indtil det Sted, hvor den er bredest, næsten som et Hav, nemlig den
saakaldte Lygs- eller Livø-Bredning; derfra styrede han ind i Vigen ved Vuust, hvor
der kun er et smalt Ejd over til Havet, og om Natten, da det var blevet mørkt,
lod han Skibene losse, og efter at de saaledes vare lettede, drage over Ejdet til
den anden Side, hvor de atter bleve ladede og bragte i sejlklar Stand. Om
Morgenen var det hele Arbejde tilendebragt, og Harald sejlede nordefter forbi Jylland,
i det hans Mænd sang spottende:
Harald slåp
af Haanden paa Daner.
Men Harald selv sagde dog, at han næste Gang skulde komme til Danmark
med flere Folk og større Skibe2. Da han naaede Norge, sejlede han videre langs
1 Dette synes at kvinne sluttes deraf, at Saxo, strax efter at omtale Slaget ved Djursaa (XI. Bog
S. 551, 552) fortæller om Nisaa-Slaget som foregaaet kort derefter (brevi post); da nu Nisaa-Slaget skede
1062, og Haralds Tog i Limfjorden det foregaaende Aar, bliver Tiden for Djursaa-Slaget i det seneste
1060, medens den heller ikke, hvis vi strengt skulle holde os til Udtrykket brevi post, kan sættes mere
end eet eller højst to Aar tidligere. Men paa den anden Side maa det igjen ikke oversees, at Saxo
omtaler Djursaa-Slaget, som om det var det første, Harald og Sven leverede hinanden, og udtrykkeligt siger,
at de ikke kæmpede sammen i formeligt Slag mere end to Gange, nemlig ved Djursaa og Nisaa; hvorhos
Saxo her, som i hele Svens Historie, er saare usikker i Chronologien, og dertil ufuldstændig. Der vilde
saaledes altid være en Mulighed for, at Saxo ved Djursaa-Slaget har tænkt paa Slaget ved Thjolarnes
1048, hvis man blot kunde antage, at Djursaa ej var Grenaa-Indløbet, men derimod et af de
Vandløb, der gaa til Gudenaa og Randersfjorden. Og vist er det, at medens Strømmen ved Grindhøgh paa
Langebeks Kart over det ældre Jylland (Ser. VII. 520) kaldes «Dyursa fl.», finder man Navnet «Diuraa»
anbragt ved Gudenaa paa et Strøg nordenfor Alling. Men hvad Hjemmel han hertil har haft, vides ikke,
og nyere danske Historikere, navnlig N. M. Petersen i det geografiske Register til «Oldnordiske Sagaer»,
erklære sig ubetinget for Grenaa-Strømmen.
2 Harald Haardraades Saga Cap. 71, Snorre Cap. 60. Bearbejdelsen i disse Sagaer tilføje ogsaa en
højst usandsynlig og vistnok opdigtet Fortælling om, hvorledes Harald, der i Limfjorden laa med sin Flaade
ved en liden uopdyrket 0, raadede Bod paa en i Hæren herskende Vandmangel ved at lade fange en
Lyngorm, holde den ved Ilden til den tørstede, og derpaa slippe løs med en Traad bunden ved Halen,
17—Munch: Det norske Folks Historie. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
