Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 > HARALD HAARDRAADE
Lyst til, men dette, heder det i en Saga, var heel forskjelligt. Efter Aftalen beholdt
ogsaa Haakon Ivarssøn sine Skibe løse. Med alle disse Forberedelser gik Dagen
hen, saa at det allerede var blevet Aften, inden Slaget kunde begynde. Det var
Laurentiusmesse-Aften (9de August)1, og Nætterne havde derfor allerede begyndt
at mørkne. Begge Flaader synes at have indtaget en saadan Stilling, at enhver af
dem med den ene Fløj berørte Landet strax udenfor Elvemundingen, medens
den anden vendte udad mod Fjorden2. Da alt var ordnet, lod Harald blæse til
Angreb. Da, siger Sagaen, roede Danerne til, og da gik Ludrene med Raab og
Opeggelser, og Danerne troede for vist at have faaet Nordmændene ganske i deres
Magt». I det Sven lagde sit Skib mod Haralds, bad han sine Mænd at mindes,
hvor meget ondt Nordmændene havde gjort i hans Rige, og hvor haardt det var,
idelig at maatte døje Ufred af dem. «Lad det nu spørges», sagde han, «at vi gaa
vel og tappert frem; her ere nu mange fornemme Mænd og brave Drenge: sejre
vi nu, da kunne vi siden leve i Fred og Ro med Ære». Nu begyndte Kampen,
og førtes en Stund med stor Heftighed. Kong Harald tog Plads i Forrummet af
sin Drage, og skød derfra med Bue hele Natten. Det gik, som Haakon havde
forudsagt, at Danerne i Førstningen kæmpede meget hidsigt. Især udmerkede
sig en af Skjalm hvides Mænd, ved Navn Aaslak. Uden Rustning, kun dækket
med sit Skjold, og uden andet Vaaben end en Egegreen, der oprindelig var
bestemt til Rorstang, løb han over paa et fiendtligt Skib, fældte de forbausede
Nordmænd til begge Sider, jog andre ud i Vandet, og først da Skibet var ryddet, vendte
han tilbage til sit eget, efter at have faaet flere, dog i det hele taget kun
ubetydelige, Saar3. Men imidlertid roede Haakon Ivarssøn, hvis Skibe ikke vare bundne
sammen med de øvrige, omkring paa forskjellige Kanter, for at angribe Fiendens
løse Skibe. Disse vege tilbage, efter som han nærmede sig, men han forfulgte
dem, ryddede det ene efter det andet, og drev de øvrige paa Flugten. Da kom
en Skude med Melding om det store Mandfald paa den anden Fløj, og at denne
havde begyndt at vige: strax ilede Haakon did, og angreb saa vældigt, at Danerne
vege tilbage. Forfærdede herover, benyttede Skaaningerne sig af Nattemørket
til i al Stilhed og ubemerket at hugge Tengslerne og drage sig ud af Slaget; de
flygtede ind i Elven, hvor de forlode Skibene, og snege sig tilbage til Skaane ad
afsides Veje. Dette, siger Saxo, var en Skjendsel, ej alene for dem, men ogsaa for
deres Efterkommere, og som til alle Tider vil paadrage dem Haansord4. Haakon
1 Morkinskinna og Fagrskinna nævne Laurentsmesse-Aften, Hrokkinskinna derimod
Laurentsmesse-Dag. Meningen er aabenbart den, at Forberedelserne til Kampen begyndte den 9de, og at Kampen selv
stod paa om Natten mellem 9de og 10de.
2 Dette fremgaar af det ovenfor i S. 250, Note 1, berørte.
3 Saxo (Side 553), som her udtrykkeligt paaberaaber sig Erkebiskop Absalons Vidnesbyrd. 4 Saxo S. 553.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
