Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLAGET UDENFOR NIS-A A. SVENS FLUGT
253
Ivarssøn vedblev den hele Nat, saaledes som han havde begyndt, at ro omkring
og hjelpe til, hvor det mest behøvedes: og hvor han angreb, kunde intet staa sig
for ham. Paa denne Maade fortsattes Kampen indtil det begyndte at gry ad Dag1.
Da først blev Sven til sin Ærgrelse var, at Skaaningerne havde taget Flugten,
men desuagtet søgte han endnu at holde Stand. Det nyttede ham dog ikke, thi
Harald entrede hans Skib, huggende til begge Sider, og de af Besætningen, som ikke
faldt, maatte enten styrte sig i Søen, eller flygte bort paa Smaabaade. Sven selv
holdt ud til sidste Mand, og flygtede ikke, førend Skibet ganske var ryddet: da
kastede han sig i en Baad, der laa ved Løftingen, og roede bort. Fra de andre
Skibe saa man hans Merke falde, og dette var Tegn til almindelig Flugt. Da man
ikke saa hastigt kunde faa hugget Tengslerne, søgte de, som befandt sig paa de
sammenbundne Skibe, at komme over til de løse, eller kastede sig overbord: det
gjaldt kun at frelse sig, som man bedst kunde. Paa denne Maade kom ikke færre
end 70 danske Skibe til at ligge efter, aldeles folketomme2. Finn Arnessøn, der
nu var meget gammel, og dertil næsten ganske blind, forsøgte ikke paa at flygte,
men satte sig i Løftingen paa sit Skib, hvor han blev greben af Haralds Mænd.
Ogsaa Skjalm hvide, omringet af en Mængde Fiender og svækket ved Blodtab,
blev fangen, og saa stor Priis satte Harald paa at have faaet ham i sin Magt, at
han gav ham en Vagt, der ej alene skulde passe paa at han ikke undkom, men
ogsaa sørge for at der ikke tilføjedes ham nogen Skade3. Hvor mange der faldt
paa begge Sider, nævnes ikke, men det har sikkert været en stor Mængde, ogsaa
af Nordmændene4. Det største Tab, som disse havde at beklage, var Skjalg
Erlings-søns Fald. Hans Skib laa i den Fløj, som vendte mod Land: det svajede ind,
kom paa Grund, og blev strax angrebet af nogle Tropper som Sven havde efterladt
paa Kysten; hver eneste Mand paa Skibet blev dræbt.
Harald forfulgte de flygtende Daner, men dette var ej nogen let Sag, da Skibene
laa saa tæt sammen, at man næsten ikke kunde komme frem. Medens han var
beskjeftiget hermed, laa Haakon Ivarssøn efter paa en anden Kant nærmere Land,
ligeledes hindret ved de sammenbundne Skibe fra at komme videre. Da kom en
høj Mand i en siid Hat roende hen til hans Skib i en Baad, lagde til ved Løftingen,
1 Ogsaa Saxo fortæller, at Kampen fandt Sted om Natten. Det siges udtrykkeligt i Thjodolfs Vers,
hvor det heder at Kongen skød «hele Natten», og i Steins, der siger at «Ravnen fik sit Bytte i Otten».
2 Tallet nævnes udtrykkeligt i et Vers af Thjodolf.
s Saxo (S. 554) der rimeligviis ogsaa her har haft Absalons Fortælling for sig.
4 Der blev saa stort Mandfald, at ingen kunde faa Tal derpaa, og næsten alt paa de Danskes Side,
siger Morkinskinna fol. 13. a. Antager man, at de danske Skibe i Gjennemsnit havde en Besætning af
50 Mand (de vare nemlig smaa), faar man dog en Styrke af 18000 Mand, og regner man kun at der paa
hvert af de 70 ryddede Skibe faldt 20, bliver dog allerede dette 1400. Dog faldt der ogsaa paa de andre
Skibe en stor Mængde, saa at man vist i alt kan regne 3000.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
