Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLAGET UDENFOR NIS-A A. SVENS FLUGT
255
klædet, og gjøre det alt sammen vaadt?» «Med Guds Hjelp», sagde Sven, «kommer
jeg vel endnu saa vidt at jeg kan tørre mig midt paa Haandklædet». Karl havde
imidlertid allerede gj enkj endt Kongen, og var derfor saa meget villigere til at
hjelpe ham. Sven undkom ogsaa i god Behold og belønnede sidenefter Karl med
en stor Gaard paa Sjæland, men tillod ham dog ikke at tage sin Kone med: han
maatte skille sig ved hende og egte en anden, af fornem Herkomst1.
Kong Harald og hans Mænd opholdt sig ikke længe med at forfølge de
flygtende, men vendte tilbage til de forladte Skibe, og undersøgte de faldnes Liig,
for at erfare om Sven var iblandt dem. Paa hans Skib laa en Mængde døde, og
skjønt man savnede ham selv, troede man dog at han var falden. Derpaa lod
Harald sine egne Mænds Liig samle, og de saarede forbinde; de faldne Danske
lod han Bønderne i Omegnen tilsige at bringe i Land og begrave. Sidenefter
skiftedes Byttet. Alt dette medtog nogle Dage, og imidlertid fik man den ubehagelige
Efterretning, at Sven var undkommen til Sjæland, og at saavel Flygtningerne fra
Slaget, som andre Tropper havde samlet sig til ham, saa at han atter havde en
betydelig Hær. Den fangne Finn Arnessøn blev ført frem for Kongen, der endnu
var i ypperligt Lune over den vundne Sejr, og vilde have Løjer af at erte ham.
«Her treffes vi nu, Finn», sagde han; «sidst var det i Norge, den danske Hird har
nok ikke været dig rigtig haandfast, og det bliver et slemt Arbejde for
Nordmændene, at slæbe paa dig blinde Mand». «Mangt og meget slemt have
Nordmændene nu at gjøre», sagde Finn, «og det værste er, hvad du befaler dem». «Vil
du modtage Grid, skjønt du ej fortjener den», spurgte Kongen. «Ikke af dig, din
Hund», var Finns Svar. «Maaskee heller af din Frænde Magnus» (Kongens Søn),
sagde Harald. «Hvad kan den Hvalp raade for Grid», svarede Finn. Kongen
morede sig kosteligt over hans bidske Svar og vedblev leende: «vil du da modtage
Grid af din Frændkone Thora (Dronningen)?» «Er hun her», spurgte Finn. «Ja
hun er her», sagde Kongen. «Da er det ikke underligt», sagde Finn, der nu glemte
sig selv ganske af Vrede, «at du har bidt saa vel fra dig, naar Merren fulgte dig»2.
Imidlertid gav Harald ham dog Grid, og beholdt ham hos sig, men han var saa
grætten og uvoren i sin Tale, at Kongen, der vel for Frændskabs, gammel Venskabs
og hans høje Alderdoms Skyld ej nennede at dræbe ham, fandt sig bedst tjent
1 Det er Hrokkinskinna, Hryggjarstykke og Snorre, der lade Haakon hjelpe Kong Sven under Navnet
Vandraad, og omtale Bonden Karl. Morkinskinna (og Flatøbogen) saa vel som Fagrskinna vide intet
om at Haakon hjalp ham, og fortælle heller ikke noget om Karl, men sige kun at Sven med een Ledsager
flygtede i Land og kom til et lidet Huus, hvor de traf en gammel Kerling, der gav de oven anførte Svar.
Beretningen om Haakons Medvirkning synes dog umuligt at kunne være greben af Luften, og bærer
ganske Sandhedens Præg, hvorfor vi ej have betænkt os paa at optage den.
2 Her sigtes til Hestekampene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
