Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAAKON IVARSSØNS GIFTERMAAL, SKUFFELSE OG MISFORNØJELSE 259
at han havde hørt det af en af de to Mænd, der roede Sven i Land. Dette blev
meldt for Kongen, som blev meget opbragt derover. Han besluttede strax et
pludseligt Overfald paa Haakon, for at lade ham føie sin Vrede, og maaskee især
for at forekomme ham, inden han iverksatte den forberedede Rejse. Harald lod
240 bevæbnede Mænd sætte sig til Hest, og reed i Spidsen for dem ved Nattetid
op paa Raumarike; han rejste den hele Nat og ud paa den følgende Dag. Men
om Morgenen mødte de Bønder, som bragte Meel og Malt til Byen, og en af Kongens
Mænd, der var en god Ven af Haakon, benyttede sig heraf til hemmeligt at faa
en af Bønderne til, imod Betaling, at skynde sig ad alle de Gj en veje og hemmelige
Stier, han kjendte, til Haakons Gaard og underrette ham om den overhængende
Fare. Bonden udførte Ærendet, og kom netop saa betids til Haakon om Aftenen,
at denne, der sad ved Drikkebordet, fik Tid til i Hast at undkomme til Skoven
med sin Hustru, alle sine Mænd, og sit Løsøre. Harald fandt derfor Gaarden
ganske tom, og vendte den næste Morgen med uforrettet Sag tilbage til Oslo,
efter at have erklæret alle de Ejendomme, Haakon havde tilbage, hjemfaldne til
Kronen. Siden drog han til Throndhjem, hvor han tilbragte Sommeren.
Imidlertid flygtede Haakon over den svenske Grændse, der siges endog til Kong Steenkil
selv, efter først at have dræbt en af Haralds Aarmænd og plyndret hans Gaard;
siden passede han paa, saa snart Harald havde forladt Østlandet, vendte tilbage
til sin Gaard, dræbte dem, som Harald havde sat til at bestyre den, satte Ild paa
Husene, og sejlede derefter afsted med sine Langskibe. Ragnhild raadede ham
at drage til Kong Sven, og bad ham at vise denne som Jertejn en Ring, hun havde
faaet af sin Fader, thi Sven, sagde hun, søgte nu ved Velgjerninger mod Magnus’s
Frænder og Venner at opveje den Troløshed, han i hans levende Live havde viist
ham. Det synes dog, som om den Hjelp, Haakon selv havde givet Sven, da denne
var i Livsfare ved Nisaa, maatte i og for sig selv være tilstrækkelig til at berede
ham en god Modtagelse, hvad der end tidligere kan have været imellem dem1.
Han blev ogsaa modtagen med aabne Arme. Sven tilbød baade ham og Ragnhild
at opholde sig ved hans Hof, og viste især Ragnhild, som Kong Magnus’s Datter,
stor Udmerkelse. Paa denne Tid gjorde Aasmund, Svens Brodersøn, megen Ustyr
i Danmark. Vi have seet, hvorledes Sven efter hans Fader Bjørns Drab havde
taget sig af ham og opfostret ham2. Men eftersom Aasmund voxede til, artede
han sig slet, øvede Vold og Drab, og viste sig saa uregjerlig, at Kongen ikke vilde
have ham hos sig, men gav ham et Len, hvoraf han godt kunde holde sig og sine
1 Morkinskinna, der intet veed om denne Tjeneste, Haakon beviste Sven, lader ham omtale Slaget
ved Nisaa som en Grund for ham til at frygte denne.
2 Se ovenfor S. 154, jvfr. S. 211, Anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
