- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
258

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

258

> HARALD HAARDRAADE

berømme Haakon Ivarssøn; der fandtes ikke, hed det, en saadan Mand som han;
han var den vaabendjerveste, og han var den kjekkeste, og han var den af Lykken
meest begunstigede, og hvad han gjorde, det havde meest Klem, og han var det,
hvem Sejren skyldtes. Imidlertid stod Harald ude paa Gaarden og talte med
nogle Folk; ved at høre den højrøstede Tale inde i Stuen, gik han hen til Døren,
lyttede efter, og sagde, idet han gik bort igjen: «her gad nok nogen hver hede
Haakon». Imidlertid gjorde han tilsyneladende meget af ham, tilbød ham paany
Ragnhilds Haand, og overtalte selv Ragnhild til at egte ham, idet han paa det
bestemteste lovede at ophøje ham til Jarl, hvorfor der nu ej længer var noget i
Vejen, siden Orm Jarl imidlertid var død. Paa denne Betingelse kom
Gifter-maalet virkelig istand, og Brylluppet stod om Julen hos Kongen selv. Alligevel
gjorde Harald ikke nogen Mine til at opfylde sit Løfte, og unddrog sig, da Haakon
mindede ham derom, under forskjellige Paaskud. Tilsidst sagde han ham reent
ud, at det ikke kunde blive noget af; Harald frygtede vel nemlig, som rimeligt
kunde være, for at han, naar han havde faaet Jarleværdigheden, med sin store
Popularitet blandt Oplændingerne og den Magt, hvoraf han allerede var i
Besiddelse, skulde gjøre sig ganske uafhængig. Da Haakon fra sit sidste Besøg hos
Harald kom hjem til sin Hustru, der ikke tvivlede paa at han havde opnaaet
den attraaede Værdighed, gik hun ham i Møde, og hilsede ham glad med de Ord:
«Velkommen min Jarl!» Haakon havde nu den Ærgrelse at maatte oplyse hende
om hendes Vildfarelse og Kongens Uordholdenhed, og da hans Stolthed forbød
ham at benytte sig af en Fordeel, der alene skyldtes Kongens falske Løfter, tilbød
han hende strax Skilsmisse, saaledes at hun desuagtet kunde beholde alt hvad
han ejede. Men Ragnhild, der havde fattet megen Kjærlighed for Haakon, vilde
intet høre om dette, og da Haakon længer ud paa Vaaren tilkjendegav hende
sin Beslutning, at forlade Landet med sex Langskibe, han havde udrustet, og
aldrig at komme tilbage, erklærede hun at hun vilde følge med, og dele Ondt og
Godt med ham. De forberedede sig da i al Stilhed til Rejsen, og Haakon solgte
underhaanden sit Jordegods for at samle saa mange Penge som muligt. Dette
kan ej have undgaaet Haralds Opmerksomhed, da Haakons Hjem laa paa
Raumarike1, ikke synderlig langt fra Oslo. Hertil kom, at Kongen var kommen under
Vejr med, hvad han ikke forhen vidste, at Haakon havde været Kong Sven
behjelpelig til at undkomme ved Nisaa. Det traf sig nemlig atter i et Drikkelag,
at der blev talt om Haakon, hans Tapperhed og hans Held; en af de
Tilstedeværende sagde at hans største Held dog bestod deri at han frelste Kong Sven,
og da en anden opkastede Tvivl om, hvor vidt det forholdt sig saa, svarede hiin

1 Dette siges udtrykkeligt i Harald Haardraades Saga Cap. 87, Snorre Cap. 72.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free